Når det kommer til at blære sig – en grundsten i hiphop-genren – kan det næsten ikke blive mere ekstremt end at sammenligne sig selv med Gud. Det gjorde Kanye West på »I Am A God« og albummet »Yeezus«.
Den populære rapper dukker også op på åbneren til Chance the Rappers tredje mixtape, »Coloring Book«. Sammen med børnekoret Chicago Children’s Choir holder West sig dog til at lovprise musikken på »All We Got«, hvis mastodontisk stampende strygere burde kunne jage gudfrygtighed i livet på selv en hærdet ateist.
Modsat Kanye, der stammer fra Chicago ligesom Chance, nøjes den 23-årige rapper med forsigtigt at lette på kasketten til den Allerhøjeste. »I speak to God in public…He think the new shit jam, I think we mutual fans«, synger Chance på det sidste nummer, »Blessings (Reprise)«.
Fra start til slut gennemsyres albummet af spiritualitet i både tekst og musik, men det bliver aldrig formynderisk eller rørstrømsk at høre på. Tværtimod er »Coloring Book« et opløftende album, hvorpå taknemmelighed og (Guds)glæde udtrykkes i et musikalsk sammenskudsgilde af hiphop, gospel, jazz, soul og house.
På »All We Got« hylder Chance sin spæde datter og moderen, som han prøver at gøre til sin forlovede. Gospeltraditionen bæres videre på »Blessings« og »How Great«. Førstnævnte gæstes af soulsangerinden og digteren Jamila Woods, der priser Herren gennem stemmens bløde, finurlige småsving, mens orgel og klaver daffer roligt af sted, og trompeterne sprutter opstemt i de høje tonelejer.
Et storslået gospelkor med Chances kusine Nicole i forgrunden dominerer første halvdel af »How Great«, hvorefter Jay Electronica tager over og rapper lige lidenskabeligt om skovbrande, økonomisk kriminalitet og Jesus som profet.
Mere end lalleglade lovprisninger
Men Chance lader også sin egen tvivl, vrede og skuffelse skinne igennem lige så ofte som fryden.
Forælderrollen sætter forholdet på prøve (»Arguments as parents digging deeper than a baritone«), mens vold og kriminalitet truer Chicagos unge og gamle på den barndomsnostalgiske »Summer Friends« og den alligevel opstemte, olietønde-assisterede »Angels«.
Også pladeselskabernes forsøg på at kontrollere og udnytte kunstnere brydes Chance og gæsterapperne med på »No Problem« og »Mixtape«. Trods sin succes er Chance the Rapper ikke tilknyttet et pladeselskab, og »Coloring Book« blev først udgivet gratis, inden det blev overført til Apple Music.
»If one more label try to stop me / It’s gon’ be some dreadhead niggas in ya lobby«, rapper Chance på »No Problem«s refrain.
»Lord, free the Carter«, beder Lil Wayne på samme med reference til pladeselskabet Cash Moneys, der har nægtet at udgive rapperens 12. album.
Med sin nasale, halvsleske vokal komplementerer Lil Wayne på passende måde Chance, hvis raspende stemme veksler mellem det bløde, bidske og pibende.
Med millenial-egnede gæster som Justin Bieber og Lil Yachty og referencer til popkulturens udvalgte sønner Harry Potter og Simba fra Løvernes Konge samt en sprudlende, eklektisk lydside sørger Chance for, at »Coloring Book« aldrig bliver for dogmatisk til at imponere hiphoppens og spiritualismens skeptikere.
Hvem: Chance the Rapper. Hvad: Coloring Book, selvudgivet. Hvor: Kan streames via Apple Music.
