Anna Netrebkos nye album er et krisens album.
Den russiskfødte operastjerne synger musik af 200 års-fødselaren Giuseppe Verdi og redder sig kun lige over det pinlige.
Forklaring: En sangerinde skal altid vælge musik, der passer til hendes stemme. Anna Netrebko har ikke stemmen til de 14 uddrag af Verdis operaer lige nu. Hun er blevet mor og rundede de fire årtier for et par somre siden. Stemmen har reageret med en udvikling mod det tungere. Den engang så bevægelige spalte i hendes strube kan ligefrem være lidt af en prøvelse.
Hvad der engang var en lyrisk sopranstemme med dramatisk potentiale, lyder nu som hverken fugl eller fisk.
Den er især gal i begyndelsen. Hun varierer stort set ikke sin kuplede lyd og virker forbløffende fattig på luft. Tag for eksempel »Vieni! T’afretta!« fra Macbeth: Hun glider for langsomt op på de høje toner og når kun med nød og næppe i mål. Ikke så rart at høre på. Kald det falsk.
Eller tag allersidste minut af den store »Una macchia é qui tuttora« fra samme opera: Produceren har så tydeligt måttet klippe i optagelsen, sikkert fordi den første version ikke blev helt ren – men dét blev den anden så heller ikke.
DVD med guld
At selskabet har sakset så hårdt og hørbart i sangene, virker i det hele taget sært. Stjernen kunne i det mindste have stået i samme vinkel foran sin mikrofon hver gang.
Lige når man har lagt øre til de eksempler, er konklusionen klar: Man vil kun høre den her plade én gang og aldrig mere. Desværre.
Men tingene retter sig lidt efterhånden.
Anna Netrebkos dybde i flere arier er eksempelvis spændende, de to sange fra »Jeanne d’Arc« dejligt yndefulde, den første arie fra Trubaduren direkte himmelsk – med høje toner næsten som i hendes unge dage.
Hun er heller ikke bange af sig og tager udfordringerne i den fortryllende »Siciliansk Vesper« op. Selv duetten fra »Trubaduren« med Rolando Villazón bliver fuld af stemning.
Men nogen nydelse? Ikke sådan i længden. Flertallet af de 14 numre fås bedre, rigere, med medrivende andre steder.
Den tilhørende DVD med højdepunkter fra hendes karriere er til gengæld guld. Hvis man hører den først og hovedpladen bagefter, giver den anstrengte tone i hvert fald mening. Sangerinden kan være på vej over i et mere dramatisk rollefag.
Måtte nogen hjælpe hende godt over det vadested.
Hvem: Anna Netrebko samt Orchestra Teatro Regio Torino, Rolando Villazón og Gianandrea Noseda.
Hvad: Arier fra Macbeth, Jeanne d’Arc, Siciliansk Vesper, Don Carlos og Trubaduren.
Hvor: Deutsche Grammophon 479 1736 plus bonus-DVD.
