Snorre Kirk
»Drummer & Composer«
**** 4/6 stjerner
Stunt Records
Per Thornberg
»Lines for Lage«
***** 5/6 stjerner
Thornberg’s Music Production
Den herboende norske trommeslager Snorre Kirk har ladet sig høre i alskens gode konstellationer. Og dertil er det rigtigt interessant, at han har fornemme evner som komponist og arrangør og kapelmester, og at han i den sammenhæng aldrig fører sig frem på sine musikeres bekostning, ligesom han her aldrig leger med et nordisk tonesprog. Tværtimod.
Stilistisk er han nemlig draget tilbage i jazzens gamle fædreland – tilmed med rødder i den periode, hvor tingene bare skulle klinge og swinge. Og det gør de bestemt også på Snorre Kirks tredie album i eget navn.
Nok engang har han håndplukket et stærkt hold, og gengangere fra de to tidligere udspil er den danske tenorsaxofonist Jan Harbeck og den herboende svenske pianist Magnus Hjorth. Dertil kommer så de tre svenskere, altsaxofonisten og klarinettisten Klas Lindquist, kornetisten Tobias Wiklund og basunisten Magnus Wiklund, samt den danske bassist Lasse Mørck. Og ja, hele holdet er til fulde med på idéerne. Altså idéer, som i ikke uvæsentlig grad dufter af Duke Ellington. Det vil sige den legendariske amerikanske orkesterterleder, der til fulde forstod at udnytte sine musikeres personlige lyd – for således at skabe unik musik.
Og i Snorre Kirks regi får vi masser af veloplagt afleveret musik med indsmigrende klange og flotte solistiske ekskursioner. Helt klart en fornøjelig opdatering af ånd og stil fra den legendariske jazzhertug.
Ensemblets skridsikre rytmiske fundament, som udgøres af Magnus Hjorth, Lasse Mørck og Snorre Kirk, er i øvrigt en velsammenspillet jazztrio, som også den svenske tenorsaxofonist Per Thornberg har fået øjne og ører op for. Han har således været i København for sammen med trioen at indspille sit album »Lines for Lage«.
Her byder saxofonisten på egen-kompositioner, tilegnet en primær inspirationskilde, billedkunstneren Lage Lindell, hvis kunst da også pryder omslaget, og dertil kommer værker fra jazzens store jazzbog.
Per Thornberg lægger godt ud med Harry Warrens »You’re My Everything«, som signalerer musik i den solide mainstream/bebop-stil. Det vil sige en aldeles velkendt – og så – alligevel.
Den svenske tenorsaxofonist er bare mere end en metervaremusiker. Han formulerer sig med usvigelig autoritet og overblik samt en uophørlig kreativ fantasi, der kan lede tankerne hen på to af hans navnkundige instrumentkolleger, nemlig hans landsmand Bernt Rosengren, og den hedengangne danske mester, Bent Jædig.
Til trods for at Per Thornberg har været på banen i årtier, hører han ikke til de svenske jazzmusikere, vi kender alt meget til på denne side af Sundet. Det kan måske skyldes, at han har været meget optaget af musikpædagogisk arbejde, og i sit hjemland blev han da også i 2014 beriget med titlen »Årets Jazzpedagog«.
Men her er han så med et album, som viser hans format som musiker, og som bare vinder ved hvert genhør. Alt virker veldisponeret – uden på nogen måde at mangle jazzmusikalsk organisme og åbenhed.
Den ledsagende nordisk-københavnske trio spiller fremragende, både kollektivt og individuelt, og som befordrende vandbærer for den besøgende svensker. Ja, det er bare jazz, når det skal være jazz.
