Richard Andersson
Nor
**** (4/6)
Hobby Horse Records (CD & LP)
Alda Magna
Traces of TIme
***** (5/6)
TUTL Records (2CD)
Selv om jazzen viste sine tidligste spirer i New Orleans og nærmeste omegn, for nogle år senere at antage en egentlig musikalsk form i Chicago, så skulle genren i løbet af de efterfølgende 100 år blive et globalt anliggende.
De gamle amerikanske formler fungerer fortsat i vidt omfang, men sproget har udviklet sig, og lokalt er der tilført kolorit og ånd, også oppe i de nordatlantiske områder.
I 2013 drog den danske bassist Richard Andersson til Island, hvor han boede et par år og dannede trioen Nor med tenorsaxofonisten Óskar Gudjónsson og trommeslageren Matthias Hemstock. Der blev hurtigt tale om en frugtbar symbiose, som blev forædlet, hvorfor trioen består og nu udsender sit debut-album.
Bassisten tegner sig for syv kompositioner og tenorsaxofonisten for to, og der er en udpræget kontinuitet og identitet over foretagendet. Her er en mildt fremadskridende og lettere sfærisk musik med flagrende fortællinger, hvor ikke mindst Óskar Gudjónsson skaber stemning med sin meget personlige, sarte og disede, lyd. Skal man blive i islandsk terminologi, så fornemmer man under disen de lurende vulkaner, som lejlighedsvis kommer i udbrud, ikke mindst i den blues-farvede »Blåskimmel skrammel«. Matthias Hemstock mestrer et ganske hviskende trommespil, og så samler Richard Andersson trådene med sit mobile og skulpturelle basspil.
Lidt længere sydøst i Nordatlanten ligger Færøerne med hovedstaden Tórshavn, og det var her, den danske pianist og komponist Kim Kristensen slog sig ned i 2009 for hurtigt at blive en del af den lokale musik-scene.
Ret beset har den nu 61-årige musiker altid været lidt af en outsider. Kompromisløs, sjældent udadvendt eller folkelig, men tro imod sig selv og sine visioner. Han er inspireret af nye strøminger i jazz og partiturmusik, og i Tórshavn har han dannet gruppen Alda Magna med guitaristen Leivur Thomsen, bassisten Arnold Ludvig og trommeslageren Rógvi á Rógvu. Et stærkt hold, der nu er ude med et dobbeltalbum af samlet to timers varighed.
Nu om stunder er det lang tid med samme band. Men ikke i dette tilfælde. Sideløbende med oplevelsen bliver nysgerrigheden nemlig tændt.
Musikken rummer lys og skygge, fryd og smerte, ja, skal vi over i færøsk terminologi, så virker den lige så omskiftelig som vejret, uden at man som lytter mister fodfæstet på det græsbegroede fjeld.
Som komponist og samlende faktor leverer Kim Kristensen et fremragende klaverspil, plus fine bidrag på keyboard og fløjte. Udtrykket bevæger sig fra blidt lyrisk til vildt eksplosivt, og generelt kommer gruppen godt rundt i de jazzmusikalske hjørner og kroge, fra fusion og avantgarde til klassiske og folkemusikalske strømninger.
Albumtitlen »Traces of Time« er også fællestitlen for syv improvisationsforløb, hvoraf de fire sidste får lov at folde sig ud over hele CD 2. Og er det for meget?
Nej, ikke når der som her hersker indbyrdes inspiration og kollektiv kreativitet – med nordatlantisk lys og lyd.
