Det må være mange rockmusikeres våde drøm. Altså den, hvor man får muligheden for at spille sammen med et grandiost symfoniorkester. Selv heavytitanerne i Metallica kunne ikke dy sig, da de i 1999 fik chancen for at optræde i selskab med San Francisco Symphony Orchestra. Så kunne (resterne af?) deres street credibility i metalmiljøet ellers få lov at ryge og rejse. Fred være med den.
Når man får chancen for at »go big« med et symfonisk sus i ryggen, så slår man til.
Nu er det blevet den garvede nationale rockpoet Nikolaj Nørlunds tur til at realisere fantasien. Hans nye og ottende dansksprogede udspil, »Villa«, er undfanget i tæt samarbejde med Copenhagen Phil under ledelse af den svenske dirigent Hans Ek.
25 musikere fordelt på strygere, træ- messingblæsere samt slagtøj i tillæg til sangskriverens egen faste rytmegruppe bidrager på albummets 12 nyskrevne sange plus to korte intermezzoer. Kun sangsmedens ellers så trofaste følgesvend, guitaren, er denne gang blevet forment adgang til lydbilledet. Men den savner man heldigvis ikke.
For de mange nye musiske sparringspartnere giver Nørlunds kompositioner en klædelig saltvandsindsprøjtning og tvinger ham ud af sin vante komfortzone.
Cinematisk snit
I samspil med de ordrige, snapshotagtige tekster giver orkesterarrangementerne numrene – eller måske snarere rækken af musikalske scener, for sådan fremstår de i høj grad – et udpræget cinematisk snit.
Materialet har en skønhedssøgende, til tider smådekadent, elegance over sig som på åbningsnummeret, »Amerikaneren«, et film noirsk kærlighedsrendezvous, hvor en kvindes møde med en international playboy måske/måske ikke ender fatalt en sommernat i en skov.
På »Bagenkop« er der ligeledes en udefinerbar fare at spore. Her er »angst, der avler vold« og »svigtede studiner« som »står syngende på de sidste åbne pladser«. Disse lyriske mareridtsvisioner får dog silkeblødt modspil af orkesterets jazzpoppede balladekunst, som dufter af John Barry og Henry Mancinis luksusscores til 1960er-filmperler som »Breakfast At Tiffany’s« og »Midnight Cowboy«.
Den opildnende »Inden Muren« parrer effektivt dramatiske strygere med et rocket drive, mens »100% Dit Temperament« og »Kolossalt« modsat fremstår mindre frembusende. De to sidstnævnte tæller da også blandt fem numre, som er indspillet med en kvartet. Dette mere spartanske set-up forringer dog ingenlunde resultatet. Slet ikke.
Nørlund er nemlig overvejende i sit es på albummet, hvor han i Copenhagen Phils selskab virker mere veloplagt end længe. Som lytter flytter man gerne ind i »Villa«, hvor man så kan nyde dens vakre, symfoniske interiør i fulde drag.
Hvem: Nikolaj Nørlund med Copenhagen Phil
Hvad: »Villa«, A:larm Music
