Det er naturligvis løgn, byt Cave ud med Høyem, med Sivert Høyem hvorefter brikkerne falder på plads. Det er bare sådan, at Høyem på »Long Slow Distance« for første gang over en hel plade stråler så mørk, monstrøs og fuld af sort, at sammenligningen med den sublime australier er på sin plads. Tænk Cave omkring pladerne »Let Love In« og (subsidiært) og »Boatman’s Call« og tilsæt så en sporadisk omgang garagesyre fra svenske Soundtrack Of Our Lives. Sådan lyder den berømte Madrugada-sanger Høyem i 2011. Der er død og store følelser på spil i lyrikken. Og musikalsk er udtrykket karakteriseret ved en række fine, simple og grundmelodiske kompositioner, der ligefrem inviterer til Sivert Høyems patosbelagte croon. Man skærer sig på Høyem. Så meget at Sort Sols Steen Jørgensen burde lytte med.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
