New Yorks cooleste gammel-hipster er tilbage i storform

LCD Soundsystem gør forrygende comeback med den mørke »American Dream«.

James Murphy er tilbage i front for LCD Soundsystem.
Læs mere
Fold sammen

På min pladereol står et femdobbelt vinyl-bokssæt og griner hånligt af mig.

Pladerne indeholder LCD Soundsystems tre timer lange afskedskoncert optaget i Madison Square Garden i 2011. Efter tre æra-definerende album op gennem 00erne valgte newyorker-bandets bagmand, James Murphy, dengang at trække stikket, mens gruppen stadig var på toppen.

Så selvfølgelig pungede jeg ud, da koncerten endelig udkom på LP i 2014. Det føltes som et vigtigt historisk dokument. LCD Soundsystem var et af de helt centrale bands på 00ernes hippe Brooklyn-scene. Og for mig som ung og sulten musiknørd. Med deres mange vidende referencer til gammel disco, funk, electro, punk og art-rock var de indbegrebet af coolness. En festlig og følsom portal til fortidens skjulte guld.

Men afskeden viste sig at være stor ståhej for ingenting.

For nu står vi her igen. Med et nyt album fra LCD Soundsystem i form af »American Dream«. 47-årige James Murphy har i et interview i New York Times fortalt, at han godt vidste, at det ikke så alt for godt ud at gendanne bandet så kort tid efter deres store farvel. Men sangene begyndte at presse sig på, og da David Bowie (Murphy var med til at lave Bowies svanesang, »Blackstar«) sagde til ham, at »hvis ikke det føles ubehageligt, har du ikke noget på spil«, var sagen afgjort.

Murphy vidste, at comebacket ville ligne et kynisk money-grab, hvis ikke det var godt og drevet af kunstnerisk nødvendighed. Og man fornemmer klart, at han har gjort sig umage, når man lytter til disse ti nye numre, der alle bærer LCD Soundsystems umiskendelige signatur, men som samtidig viser nye rynker i det modne hipster-fjæs.

Artiklen fortsætter under billedet...

Coveret til »American Dream«. Fold sammen
Læs mere

Tonen er generelt mørkere, og sangene har flere skyggesider. Tiden går sin ubarmhjertige gang, venskaber opløses, flammer brænder ud, tvivlen nager, ungdommen er af lave, og hvem gider i øvrigt lytte til en midaldrende pladesnobs formaninger?

Sangene er typisk bygget op omkring repetitive grooves og figurer, som Murphy lader simre, indtil de rammer ekstatiske kogepunkter, hvor lag på lag af analoge synthesizere, synkoperede rytmer og fræsende guitarer omslutter en vokal, der strækker sig til sit yderste.

Murphy er en mester udi disciplinen, og hvad enten han tager sangene ud på dansegulvet (»Other Voices« og »Tonite«), på rockklubben (»Call The Cops« og »Change Yr Mind«) eller i ballade-territoriet (»Oh Baby« og »American Dream«), er resultaterne enestående.

Man høre fortsat tydelige ekkoer af Talking Heads, David Bowie og Suicide, men James Murphy bygger videre og højere. Det er musik til krop og fødder, hjerte og hoved: Afsindigt medrivende, vildt vellydende i al sin analoge, håndspillede vælde og med en emotionel klangbund, der rammer som dybe nyrestød og stik i hjertet.

Meget mere kan vist ikke forlange af et comeback.

LCD Soundsystem
»American Dream«
★★★★★☆

DFA Records/Columbia