Når de rammer, så rammer de klokkerent. Som med deres stærkeste sang til dato; den seks år gamle »Igen & Igen &«, hvor den mørke, stålkølige instrumentering forløste en fortrinlig melodi.
Her lykkedes alt for Nephew, der som et af få danske bands har en umiddelbart genkendelig sound. Og den kunne senest opleves på »DanmarkDenmark« fra 2009, hvor Simon Kvamm i vanlig staccato-stil kredsede om det polariserede politiske landskab.
Men selvom forholdet mellem regering og opposition ikke just er blevet bedre, er de ti nye sange på »Hjertestarter« fri for tanker om politik og samfundsudvikling. I stedet har Simon Kvamm rettet blikket indad. Mod såvel sig selv som bandet. Og den indledningsvise anråbning af Vesterhavet ligner et ønske om at komme i gang igen; om at finde ny inspiration.
»Vesterhav, kom nu og blæs mig i gang«, synger han her, mens albummet otte numre senere lukker med en anprisning af Nephew. »Imellem os fem er der en understanding/Imellem os fem er det undemanding«, lyder det i et af de få vers, hvor Simon Kvamm stadig benytter sig af sin gamle signatur: brokker af engelsk midt i det danske.
Og det kan godt være, at de fem i Nephew føler sig som en usårlig enhed med en særlig indbyrdes forståelse. Men gennemblæst af inspiration synes de desværre ikke rigtig at være på »Hjertestarter«, selvom elguitarerne melder sig med brask og bram.
Problemet er blandt andet, at rifferierne lyder mere gumpetunge end tonstunge, og hvor er det beklageligt, at de får lov at hjemsøge så mange numre og ikke mindst de fine stilfærdige forløb, hvor Simon Kvamm kommer helt tæt på sin indre uro.
Som i »Søndagsbange«: »Det’ noget med måden det er mørkt på/Det’ noget med sådan som jeg var fuld i går/Det’ noget med måden, der ikk’ er fart på/Det’ den der tavshed der ikk’ er guld – ikk’å?«. Men så kommer elguitarerne og banaliserer og reducerer sangen til noget, Linkin Park kunne have begået.
Brandærgerligt, og præcis det samme sker i »Alt er synd«, som er stærk i sine afdæmpede passager, og da Simon Kvamm betror, at »Om 13 år er jeg 50/For 23 år siden holdt jeg min konfirmationstale/Om 1 år skal mit pas fornys/For 11 år siden lod jeg være med at hente min kæreste i lufthavnen/Om 30 år er min far sandsynligvis død./Om 2 timer er jeg megastiv.«
Udover de mange uinspirerede guitarer synes Nephew også en kende rådvilde på »Hjertestarter«. Som om de har sluppet tøjlerne om deres stramme koncepter uden helt at vide, hvad der skal stilles i stedet. Decideret dårligt er albummet nu aldrig – dertil er Nephew for driftsikre – men bare frustrerende. Når man nu ved, hvor gode de er, når de rammer. Helt rent.
