Er der to genrer, der for alvor rykker kommercielt i disse år, er det dancepop og gulvstampende folk. Førstnævnte har under samlebetegnelsen EDM – Electronic Dance Music – og med bannerførere som Swedish House Mafia udviklet sig til en massiv koncertindustri, mens de helt store trækplastre inden for folkbølgen hedder Mumford & Sons og The Lumineers.

Så selvfølgelig måtte den komme. Hybriden af de to genrer. Manden, der har kastet sig over opgaven, er den 24-årige svenske DJ Avicii. Tim Bergling er hans borgerlige navn, og selv om »True« er hans første fuldlængde, er han allerede en af EDM-scenens største navne. På Forbes’ seneste liste over årets højest indtjenende DJs lå han således på sjettepladsen med svimlende 120 millioner kroner.

Hamrende skizofrent

Han kommer nok til at rykke et par pladser op på næste års liste. For allerede nu har kombinationen af akustisk guitar, hvinende synthesizer, fire-i-gulvet-beats og popvokal fra soulsangeren Aloe Blacc gjort førstesinglen »Wake Me Up« til et af sommerens største hits. Catchy, jovist. Men i mine ører også lyden af et aldeles gebrækkeligt møde mellem Mumford & Sons og danske Infernal i deres sene 90er-periode.

Heldigvis benytter alle sangene sig ikke af den samme gimmick. »Shame On Me« er f.eks. en overraskende vellykket genrebastard af house, rockabilly og bluesvokal fra sangerinden Audra Mae. Og nå ja, så kigger funk-legenden Nile Rodgers da også lige forbi med en hæsblæsende talkbox-solo. Ganske underholdende i al sin medrivende vulgaritet.

Albummet byder i det hele taget på en del spøjse gæstevisitter. Svenske Salem Al Fakirs spændstige vokal gør det f.eks. ganske godt på den snurrigt komponerede popsag »You Make Me«, mens danske MØ lyder som snydt ud af næsen på Lana Del Rey på den hårdtpumpede house-banger »Dear Boy«.

Sjovt nok er albummet bedst, når Aviciis egne fingeraftryk ikke bliver alt for tydelige. For når det sker, er det desværre oftest i form af generiske EDM-passager, hvor tungnemme synth-temaer gjalder ud over kriminelt simpel stadionhouse.

Ambitionen om at skabe nye elektroniske pophybrider er for så vidt fin. Men i det her tilfælde føles det også lige lovlig kalkuleret. Og som album betragtet hamrende skizofrent. Men sangene? De skal nok hitte.

Hvem: Avicii
Hvad: »True«, Universal Music