Nattog gennem St. Vemod

Henrik Olesen, der her kalder sig Ukendt Under Andet Navn, rammer en egen meditativ tone på »Glade dage i St. Vemod«.

Der er noget paradoksalt ved, at det ofte er de udgivelser, der gør mindst væsen af sig, der er de mest interessante. Som nu det første fuldlængdealbum fra Henrik Olesen, der her – med fin selvironi – kalder sig Ukendt Under Andet Navn.

Tidligere var Henrik Olesen medlem af bandet Greene og siden, sammen med bror Peter H. Olesen, del af duoen Olesen-Olesen, der har begået nogle af dansksproget sangskrivnings bedste album. Altid med poesien som medpassager i såvel lyd som vers, og kender man ikke deres sange, så venter der store, blivende oplevelser.

Skal man trække en linje fra Olesen-Olesens sange til Henrik Olesens på »Glade dage i St. Vemod«, er det den poetisk-melankolske fornemmelse, mens den mest åbenlyse forskel er de nye numres kontemplative instrumentalstykker og instrumenteringen, der tegnes af en retrofuturistisk elektronik med akustiske strøg. Olesen maner således analoge toner og klangflader frem med assistance fra blandt andre electronica-maestro Anders Remmer og Under Byen-violinist Nils Gröndahl.

Med sine afdæmpede forløb er albummet velegnet til lange rejser i et nattogs blå lys med natten på den anden side af ruden. Og toget kunne passende køre til Düsseldorf, hvor Kraftwerk stammer fra, for de ligner en inspiration i ikke mindst den atmosfæremættede åbner »Sonisk«.

Vizkis ord

Som en art modpol til »Sonisk« og de andre forløbsorienterede indslag, står den anderledes traditionelle sangskrivning i »Drømmen om et liv« – en tonesætning af den afdøde digter Morti Vizki – der uden det mindste problem kunne have siddet på et af Olesen-Olesens udspil. Her akkompagnerer guitar, lap steel og en smuk, popsensibel melodi Henrik Olesens stemme, der i både frasering og tone lyder som brorens. Måske det bedste nummer, Olesen-Olesen aldrig begik.

Men Henrik Olesen er først og fremmest sin egen på »Glade dage i St. Vemod« og hensætter lytterens ører og krop i en meditativ tilstand, som ligger meget langt fra den fart og overflade, der er vores tid. I stedet stemmes sindet til eftertanke, poesi og selvforglemmelse. Som den man kan opleve ved at lytte til musik i et nattog. I kupeernes lukkede rum. Med verden tæt på og langt væk på én og samme tid.

Hvem: Ukendt Under Andet Navn.

Hvad: »Glade dage i St. Vemod«.