I små seks år har Nanna Lüders Jensen arbejdet på dagens album. Engang var det nok at skrive Nanna, men det er længe, længe siden. Firserne er længe siden, det var her, Nanna brød igennem med »Buster« og »Afrika«-sangen. I den mellemliggende periode har hun udsendt musik, men mestendels har det været for døve øren. En god sang i ny og næ har der været, fine korstemmer på andres plader, men i det store hele viste Nanna sig at være et af den slags stortalenter, der ikke formår at tage skridtet videre op ad stigen i den hårde og omskiftelige musikbranche. Men det ændrer sig i dag. Jeg tøver ikke med at kalde »Nødigt Men Dog Gerne« for Nannas bedste album, hendes kunstneriske forløsning. Her finder vi tillige nogle af de bedste sange, Nanna nogensinde har begået.
Blidt og elegant Albummet bevæger sig primært ud ad to spor: et om kærlighed, det andet om politik. Nanna bryder sig ikke om at sætte flygtningebørn bag hegn, det handler om krigene i Irak og Afghanistan, om rydningen af Ungdomshuset og normaliseringstanken omkring Christiania. Synger hun. Blidt og elegant, som om tiden er gået hendes englestemmebånd forbi. Hvor er det dog en fornøjelse at høre den hen over ordentlige melodier og arrangementer, der for en sjælden gangs skyld emmer af nerve og vedkommenhed.
Helt skønt er det især at høre den selvbiografiske »Bernstorffsvej«, der udvikler sig til et mindre elegant politisk statement. Men melodien, der minder om de fineste fra Band Of Horses, er i særklasse og den melankolske stemning og let alternative tone (der går igennem albummet) ligeså. Fremhæves må også »Vejen«, en sang Nanna skrev til sin afdøde kæreste Hilmer Hassig. Den er ingenlunde patetisk følende eller flom. Men en fantastisk fin historiefortælling, der rækker ud til mange. Nanna har noget på spil, men hun klemmer ikke minderne og tåreposen for hårdt. Melodien og arrangementet er så smukke og fine, at det halve ville have været nok. Der er andre glimrende bud på erfarne popsange, der vil mere end bare være til. Enkelte – måske lidt flere – svipsere, ja. Men generelt har Nanna fundet en tone, hun aldrig før har haft. Måske er nærværende ligefrem det første skridt i et nyt og spændende kapitel i Nannas karriere? Jeg håber det.
