Som udgangspunkt er det interessant, at to sangerinder, som begge er på plussiden af de 40 år, pladedebuterer. Og der er ikke tale om »Talent 2010« eller lignende form for »her-kommer-jeg«, men snarere om kunstnere, der har taget sig god tid til at tænke sig om med hensyn til, hvordan de vil forvalte deres talent. Og det har da båret frugt.

De har ingen ambitioner om at føre sig frem med egenkompositioner eller andre personlige budskaber, de har bare med den fornødne respekt og omhu plukke blandt jazzens gode standardmelodier - og dertil valgt den bedst tænkelige instrumentale ledsagelse.

Hvad angår Lizette Flannov, så bevæger hun sig - med en smittende kækhed - i det swingmusikalske univers, hvor hun ledsages af tenorsaxofonisten Niels »Flipper« Stuart, pianisten Inge Andersen, trommeslageren Tom McEwan og de alternerende bassister Hugo Rasmussen og Morten Hintze. Det gynger liftligt af sted med stedsegrønne melodier, og så har de to pladeudgivelser en fællesnævner i form af den filosofiske ballade »Nature Boy«, som Lizette Flannov fortolker i et let latinregi, mens Karin Juhl får mere dramatik ud af materialet. Hun er i det hele taget en sangerinde, der går sine egne veje hen over melodierne, så man hist og her frygter, at hun farer vild. Men nej - hun ved præcis, hvor hun er, og hvor hun skal hen.

Dertil er det en nydelse at høre de beboprelaterede ledsagere, ikke mindst pianisten Ben Besiakov, der spiller fantastisk. Der er varmt rytmisk fundament ved bassisten Anders Christensen og trommeslageren Jakob Højer og supplerende indsatser fra guitaristen Daniel Van Kranendonk samt tenorsaxofonisten Jakob Dinesen, der som altid formulerer sig aldeles eminent. Alt i alt et par plader, der ikke skaber nogen revolution - blot basal glæde.