Livet er skrøbeligt. Lykke kan hurtigt blive til sorg. Tæppet kan blive revet væk under én.
Det skete for Phil Elverum, manden bag det musikalske alias Mount Eerie. I 2015 fik hans kone, kunstneren og musikeren Geneviève Elverum, konstateret kræft i bugspytkirtlen. En aggressiv kræfttype, hvor 80 pct. af de diagnosticerede dør inden for et år. Det gjorde Geneviève også. I juli 2016. Hun blev kun 35 år og efterlod Phil tilbage med parrets halvandet år gamle datter, som hun havde født kort før sin sygdom.
Kun en måned efter hendes død begyndte Elverum at skrive nye sange. Han fandt inspiration i den dagbogsagtige ærlighed i norske Karl Ove Knausgaards mammutromanværk »Min Kamp« og på sangskriverkollegaen Mark Kozeleks Sun Kil Moon-album »Benji«. Elverum skrev sange om og til sin kone. Og til datteren. Sange om tab, kærlighed og de flyvske tanker i hovedet. Om sammenbrud, fornægtelse og om afmagtsfølelsen i den altabsorberende sorg, der følger med det at miste sin livsledsager, moderen til ens lille barn.
De sange blev til det nådesløse sorgalbum »A Crow Looked At Me«, der udkom tidligere i år. Pladen er indspillet i værelset hvor Geneviève døde. På hendes instrumenter. Værket er en del af Phil Elverums sorgproces. Et skridt mod en form for accept af tingenes tilstand. Et af den type værker, som det er umuligt at adskille fra den tragiske præmis det er skabt på. Værk og kunstnerbiografi er i symbiose.
Albummet er ubarmhjertigt og grundvoldsrystende i sin bramfri konfrontation med døden og tabet. Men samtidig er det en vanvittigt smuk meditation over kærligheden til en afdød elsket. En mesterlig musikalsk granskning af det allermest smertefulde. En sorganalyse, man kan reflektere sig i. Elverum gør sin tragedie til et universelt spejlingspunkt.
Mount Eeries spartanske musik er minimalistisk lo-fi-folk. Denne skramlede akustik fungerer som optimal kulisse til teksternes alvorstunge indhold. Forslået musik sat til en forslået mands forslåede ord. Elverums ordrige sangelegier synges med spinkel røst og ledsages af simpelt fingerspil og knejsende akkorder fra en akustisk guitar. Undertiden komplementeres de af sporadisk brug af bas, trækharmonika, skælvende klimpren fra klavertangenter og diskret støj.
»Death is real / Someone’s there and then they’re not / And it’s not for singing about / It’s not for making into art / When real death enters the house, all poetry is dumb« synger Elverum i affekt på nummeret »Death Is Real«. I hænderne på Elverum er døden konkret og obstruerende. Men paradoksalt nok skaber han netop stor kunst og musikalsk poesi ud af sit tab.
Mount Eerie
»A Crow Looked At Me«
★★★★★★
P.W. Elverum & Sun
Tirsdag ved den første af Mount Eeries to udsolgte koncerter på Jazzhouse sidder jeg med en klump i halsen. Tårerne presser konstant på i øjenkrogene. Jeg føler mig som én sorgturist blandt flere. Jeg sidder og snylter på en anden mands sorg. Som om jeg iklæder mig smerten. Gør den til min egen. Jeg projicerer Elverums tragedie over på mig selv. Hvorfor? Er det et forsøg på at hjælpe ham frem til en lindring ved at prøve at forstå?
Måske hænger det sammen med, at jeg selv er en nybagt 34-årig førstegangsfar til en glad og sund lille pige på tre måneder? Jeg er ikke sikker. Følelsen er svær at afkode. Men i hvert fald rammer både »A Crow Looked At Me« og koncerten mig hårdere, end noget andet værk har gjort i år.
De knockouter mig emotionelt. Konfronterer mig med min værste frygt. Frygten for at miste de mennesker, jeg holder mest af. Miste det fantastiske, som kun lige er begyndt. Den lykke, som er vores lille familie. Tænk, hvis jeg stod i Elverums sted. Jeg kan ikke holde tanken ud. Den er for voldsom.
Phil Elverum spiller sig koncentreret gennem det 70 minutter lange sæt uden rystende hænder. »Er I OK?« spørger han hensynsfuldt mod koncertens slutning og uddyber »Det er vigtigt for mig, at I er OK. Jeg er selv OK«. Den udmelding letter den trykkede stemning lidt.
Jeg tolker meldingen som om, at han er klar til at komme videre. Den tolkning understøtter en række nye sange også. Her er omdrejningspunktet stadig Geneviève, men her zoomes der ud, så Elverum ser situationen ovenfra. Han synger om, at han står og synger sange om sin afdøde kone. Tragedien er kommet på afstand.
Mount Eerie
★★★★★★
Jazzhouse, tirsdag
Lyt til albummet »A Crow Looked At Me« her:
