Motörhead trykker stadig speederen i bund

Motörhead med bad ass’en »Lemmy« i front kører på i vanligt hæsblæsende tempo på »Bad Magic«.

Motörheads forsanger Ian »Lemmy« Kilmister (t.h.) og guitarist Phil Campbell (t.v.) på Pyramid Stage på Glastonbury Festival 26. juni. Foto: Oli Scarff/AFP
Læs mere
Fold sammen

Der florerer et sjovt citat i hardrock- og metalmiljøet. Det lyder, at hvis en kolossal atombombe blev droppet på jordkloden, så ville de eneste overlevende efter katastrofen være den 40-årige engelske rock’n’roll-institution Motörheads ukuelige frontmand, Ian »Lemmy« Kilmister, og kakerlakkerne.

Den 69-årige bad ass »Lemmy« har gennem årene udsat sin krop for lidt af hvert. Han har per natur mere rock’n’roll-rebelskhed i sin lilletå, end de fleste hårdtarbejdende rockgrupper når at eksekvere gennem en hel karriere.

Godt nok er helbredet begyndt at svigte ham lidt de senere år. For to år siden fik han indopereret en pacemaker, og for nylig fortalte nyhedskilder på nettet, at han har skiftet den betragtelige daglige dosis af whisky ud med vodka af helbredsmæssige årsager. Stakkel. Men at »Lemmy« stadig er blandt de bedste til at være rigtig slem, beviser Motörheads nye album, »Bad Magic«, det 22. i rækken.

Højoktan No Bullshit

Her kører den hårdtpumpede trio på i vanligt hæsblæsende tempo med speederen i bund på rockkværnen. Kun sjældent sænkes farten. Men er man glad for gruppens amfetamin-hvæsende hårdrock i overhalingsbanen, så får man så rigeligt stillet sin sult med »Bad Magic«. For med Motörhead er no news ofte lig med good news. Sådan er det også i denne omgang.

Rå børster som åbningsnummeret »Victory Or Die«, »Shoot Out All Of Your Lights«, »Teach Them How To Bleed« og »The Devil« er no bullshit-højoktansalutter. Her er bandet bestemt ikke kommet for at danse. Der er tæv i luften. På sidstnævnte kigger Queens krølhårede strengebetvinger Brian May forbi og leverer en spændstig solo.

På den bluesede powerballade »Till The End« sættes tempoet ned. Det går faktisk nogenlunde. Motörhead i halvt tempo fungerer også.

Mod slutningen af albummet begynder metaltrætheden dog at melde sig. »Choking On Your Screams« og »When The Sky Comes Looking For You« er Motörhead på automatpilot. Her brøler og buldrer »Lemmy«, guitarist Phil Cambell og gruppens svenske trommeslager Mikkey Dee lidt uinspireret og unuanceret derudad.

Helt sort bliver det på coveret af Rolling Stones’ klassiker »Sympathy For The Devil«. Her lyder »the Lemmster« som en træt og vrissen olding. Man sidder og savner Jaggers sexede schwung. Den hyldest kunne de godt have ladet blive ved tanken. Oh well …

Heldigvis er albummets første ti numre et hurtigtrockende festfix, som uden svinkeærinder glider ind i den nærmest endeløse række af solide Motörhead-rockere. Der er ikke noget forstillet hokus pokus over »Bad Magic«. Det er bare ind-til-benet-rock’n’roll af den gamle skole. Amen!

Hvem: Motörhead.

Hvad: »Bad Magic«, UDR Music/Warner.