Maria Montell har ikke udgivet en plade siden 2005, hvor hun udsendte »Bossa For My Baby«, hvor hun forsøgte sig med en latin-inspireret tone og engelsk-sprogede tekster. Ganske habilt efter tidens standart, men så heller ikke dybere, end at det meste af det lød som en fin baggrundsmuzak til en hvilken som helst havefest i det nordsjællandske.
Nu ni år senere er hun så tilbage på dansk med albummet »Nu«. Ikke bare danske tekster, men også en klassisk dansk poplyd, rund og ufarlig med masser af luftig guitar og bløde beats, der ikke hviner i nogen øregang, men tværtimod er mere søvndyssende end et skud valium. Det er musik, der kræver noget af sangeren og ikke mindst af tekstuniverset, hvis det ikke skal blive til andet end endnu et ligegyldigt skuldertræk og så videre til næste stykke nye musik på hylden.
Og her lykkes noget da med Maria Montells projekt, for hun er en dygtig sangerinde, der trænger igennem og har en dejlig ukrukket vokal. Til gengæld synes budskaberne så desværre ikke helt at kunne følge med. Vi er kommet til det punkt i livet, hvor rastløsheden indtræffer og tvivlen sætter ind. Således er store dele af »Nu« en form for meget lang musiskalsk syvårs-krise, hvor alt fra parforholdets genvordigheder til ens egen rolle i livets store møllehjul bliver endevendt. Vi taler egne små problemer i forhold til verdens store på »I forhold til alt«, savnet om at kunne mærke sig selv og sine følelser på »Jeg løber hjemmefra«, drømmen tilbage til tiden før børn og familie på »Dengang vi var kærester« og ønsket om at få alt, hvad man peger på, på »Alt det jeg peger på«. Og så er vi endda kun fire numre inde i albummet, der fortsætter med alt fra utroskab på »Hemmelig Agent« til ægteskabets svære kærlighed på »Min hånd - din ring«.
Ord på følelseslivet
Respekt for at Montell sætter ord på følelseslivet, og der er sikkert mange derude, der kan relatere til hendes små hverdagsdramaer, men det virker en kende for meget at fylde et helt album med noget, der kunne klares med noget parterapi eller en snak over køkkenbordet derhjemme på matriklen. Man bliver nærmest helt opløftet, når man på en af de sidste skæringer hører nummeret »Gudernes mening«, der ikke handler om en midtvejskrise i 40erne, men er en lille sang om en far og en søn, der vokser op sammen.
Den slags, er der desværre for lidt af på »Nu«.
Hvem: Maria Montell.
Hvad: »Nu« Bossa for my baby.
