Mørke Sommer

Musikhistorien vrimler med vers, der besynger børn og de glæder, som følger med at få dem. Men hvordan kan det så være, at sangeren og sangskriveren Peter Sommer, der blev far for to år siden, nu er klar med karrierens mørkeste album?

Foto: Sony BGM

»Hurra, hurra, hurra, hurra, min kone har gjort mig til far,« sang Peter Belli kækt i 1974.

I 1981 kunne man høre en anderledes indfølt Benny Holst synge om, at »Vi fik forår i februar i år fordi, da du blev født, Johanne, var vinteren forbi.«

Og i 1993 fraserede Elisabeth sig muntert igennem linjer som »hun danser en morgen og vækker mig med lyst til det hele og stor kærlighed«.

Sådan er populærmusikkens historie fuld af besyngelser af børn og den nyvundne forældrerolle, og for to år siden føjede Peter Sommer sig så til den lange række af danske sangskrivere med småfolk. Men sangene på hans tredje soloudspil er – som titlen »Til Rotterne Til Kragerne Til Hundene« også antyder – hverken lyse eller lette.

De er derimod mørke, alvorsfulde og nævner ikke den lille Ivan, han har med sin kæreste, musikeren Lise Westzynthius. Ikke fordi Peter Sommer er en ulykkelig far, eller vægrer sig ved at bevæge sin ind i det noget sentimentale minefelt, sange om børn bevæger sig i. Slet ikke.

De sorte pletter

»Nej, det er ikke derfor«, forklarer den 34-årige sanger og sangskriver, som for fire år siden sang sig ind i den nationale bevidsthed med radiohittet »Valby Bakke«. »Men selvom min søn ikke optræder direkte i mine nye sange, så drejer de sig alligevel om ham. Med pladen har jeg nemlig frygteligt gerne villet vise ham, at jeg ikke bare er den der hyggelige underfundighed, jeg mest er kendt for, men også er fuld af mørke. Derfor er pladen den dystreste, jeg har lavet, og jeg håber, den engang kan hjælpe ham til at forstå, at alle slags følelser er … ok«.

Peter Sommer stopper op i sit sætningsspor.

»Altså … Jeg har altid selv været sådan et menneske, der undgår konflikter og ikke rigtig tør nærme mig de sorte pletter inde mig selv«, fortsætter han omsider. »Så du kan nok forestille dig, hvor krævende det har været at lave den her plade. Men jeg vil vise den lille dreng, at jeg – og resten af verden – ikke er perfekt.«

Befriende buldermørke

Den ofte tætte og hårdt udstansede rock på »Til Rotterne Til Kragerne Til Hundene« gås i møde af linjer som »verden er ru/og jeg har helt fine negle« og »Jeg ville ønske, at vi kunne/erkende at vi mødtes og vil skilles/som undrende spørgsmålstegn.«

»Jeg har virkelig brugt lang tid på at få ordene på pladen til at passe til musikken,« forklarer Peter Sommer.

»Det er vigtigt, og alligevel er de fleste sangskrivere herhjemme ikke omhyggelige nok. Derfor hører jeg heller ikke meget dansk musik, selvom meget af det lyder bedre end mit eget. Men teksterne er for dårlige, og det får ikke bare kæden til at falde af sangene, men også til at slå op om deres ben, ødelægge bukserne og slå deres næse skæv.«

Og slående er det, hvordan Peter Sommers nye omhyggeligt tilvirkede tekster har bevæget sig fra det krøllede og indimellem humoristiske til det mere personlige og næsten klaustrofobiske.

»Ja, før skærmede jeg lidt af for mig selv ved at skrive ’han’ eller ’du’ i stedet for ’jeg’ og ved at lægge et par afvæbnende eller forløsende ord ind efter de voldsomme pointer. Ved sådan at slå en krølle på alvoren, så jeg kunne håndtere den,« forklarer han.

»Det er ikke sket her, og det er sjovt, hvordan de mørke tekster har gjort mig glad. Dét ikke at bøje af er jo dybt tilfredsstillende. Jeg har undervejs i arbejdet læst Michel Houellebecqs ’Elementærpartikler’, Tom Kristensens ’Hærværk’ og Henrik Stangerups ’Løgn over løgn’, og de skriver også selvudleverende om et menneskeligt og åndeligt mørke og er alligevel befriende og energiskabende. Sådan virker mine nye sange også på mig.«

Det sande, det hele

Når Peter Sommer taler, får man indtrykket af, at mørket er nyt i hans musik. Tungsindet har dog altid dryppet fra versenes flossede bagkant – bare aldrig så voldsomt som i de 11 nye numre.

Og det er meget muligt, sortsygen en dag vil lære Peter Sommers søn noget om faderen og livet. Men albummet er nu engang sendt i handelen, så hvad skal vi andre bruge det til?

»Det vil jeg ikke blande mig i. Jeg har fået lavet pladen præcis, som jeg ville have den. Det er nok for mig. Og den der jyske ’hvad skal vi med det’, kan jeg ikke rigtig forstå. Jeg synger og spiller uden at tænke på den slags, og ’Valby Bakke’, som blev et stort hit, var jo heller ikke skrevet for at andre skulle kunne ’bruge den’. Nummeret var i øvrigt ikke kommet med på pladen, hvis jeg havde skrevet det i dag. Jeg er et andet sted og den slags letbenede sange, der ikke rigtig ved, hvad de vil sige, er jeg færdig med. Sange er som løg, og det er om at få pillet så mange lag af som muligt. Om at nå ind til det sande. Om at nå ind til det hele. Det er dét, det gælder om, og det har min dreng – hvor frelst det end måtte lyde – fået mig til at indse.«