Misfosteret Manson

Han er mange steder hadet som pesten, en provokatør af Satans nåde, og en mand, der kan sine virkemidler til fingrespidserne. I aften spiller chokrockeren Marilyn Manson med band i Valby Hallen.

»I was a hand grenade that never stopped exploding,« synger han. Rammende.

For skal man tro det religiøse højre i USA, er han indirekte skyld i, at to skoleelever på Columbine High School i Colorado i 1999 skød og dræbte 12 skolekammerater og en lærer, inden de begik selvmord. De havde hørt hans musik forud for massakren.

Skal man tro tidligere bandmedlemmer, kulørte aviser og hjemmesider, har han for nylig købt et kinesisk barneskelet, han har formøblet en del af sin formue på en stor samling af nazi-effekter, og han lært sin voksne datter, hvordan man kører bil, når man er høj på kokain.

Velbekomme – og velkommen til Marilyn Manson. Navnet på et band, der spiller industriel rock og, ikke mindst, navnet på dets forsanger. Sidstnævnte har siden albumdebuten i 1993 været det kontroversielle omdrejningspunkt både på og uden for scenen.

I aften gæster han så København med sin »Eat Me, Drink Me: The Rape of The World Tour«, og det sker oven på endnu et turbulent år: skilsmisse fra burlesque-stripperen Dita Von Teese, en efterfølgende depression, et vedvarende alkoholmisbrug, et nyt forhold (denne gang til den halvt så gamle skuespillerinde Ewan Rachel Wood) og lunkne anmeldelser af hans seneste album »Eat Me, Drink Me«, der en stor del af tiden viser en kærligheds-ked Marilyn Manson. Albummets titel er i øvrigt – og helt i Mansons ånd – inspireret af dels den katolske kirkes eukaristi, dels af sangerens fascination af den tyske kannibal Armin Meiwes.

Der er historien indtil videre nået til for Brian Hugh Warner fra Canton, Ohio – studenten, der gerne ville være rockjournalist, men endte med at være den, andre skriver om. Sådan må det nødvendigvis være, når man får sit gennembrud med en plade, der hedder »Antichrist Superstar«, giver koncerter som fascistisk diktator omgivet af flammende, svastikalignende symboler, mens han prædiker for ungtdommen: »We Hate Love! We Love Hate!« (fra sangen »Irresponsible Hate Anthem«, red.)

Mange steder i USA er han stadig at betragte som en antikrist, en reinkarnation af Satan på jord, men er der ud over iscenesættelsen og de bevidste provokationer så noget at komme efter bag inspirationen fra Alice Cooper, bag effekterne og staffagen?

Thomas Andreasen er indehaver af pladebutikken Sex Beat Records, der specialiserer sig i rockplader og her er karakteristikken af Manson, som han har set live flere gange:

»Marilyn Manson er 50 procent show og 50 procent musik. Du kan sagtens høre pladerne derhjemme, men ligesom med for eksempel Rammstein er det langt sjovere at få hele pakken med. For spørgsmålet er, hvor mange af melodierne, der egentlig er skidegode, hvis man nu skal være lidt flabet. Sjovt nok er nogle af hans største hits jo cover-versioner,« fortæller Thomas Andreasen med henvisning til Mansons fortolkninger af Soft Cells »Tainted Love« og Eurythmics’ »Sweet Dreams (Are Made Of This)«.

Men hvis det ikke er den store sangskrivning, der bærer ham frem, hvad er det så?

»Han har først og fremmest været i stand til at holde gryden i kog og ikke holde sig til det samme koncept. Det begyndte med at være mere punket, og da han var i Danmark første gang for mange år siden og spillede i Store VEGA,s snottede han på publikum - og de snottede tilbage. Næste gang han gav koncert blev han nærmest fornærmet, hvis det skete. Så dyrkede han 70’er glamrocken og tyvstjal med »Mechanical Animals« det androgyne look og musikken fra David Bowies »Diamond Dogs«, »Holy Wood« var mere Alice Cooper og The Tubes med de her provokerende nazi-agtige ting på scenen, og »The Golden Age Of Grotesque« lånte live fra »Cabaret« og Liza Minelli. På den nye plade er der så for første gang rigtige og mere klassiske rockguitar-soloer, og han er blevet beskyldt for at have nærmet sig emo-scenen. Så han kan genopfinde ting på en ny måde. Meget af det har vi hørt før, men han serverer det i en ny forklædning.«

I aften en forklædning, der ifølge bulletinerne fra de forudgående shows, byder på konfetti og glimmer, et univers som taget ud af en uhyggelig version af Alice i Eventyrland og en Manson, som river hovedet af en kvindelige dukkerobot for efterfølgende at synge sine gotiske buldrende og dystre maskinrock-serenader til hende i en daggertformet mikrofon: »It’s better than a sex scene and it’s so fucking obscene.«

Hvad: Koncert med Marilyn Manson. Norske Turbonegro varmer op.
Hvor: Valby Hallen i aften kl. 20
Pris: 380 kr. + gebyr.