Mindre spas mere Stones

Til deres første del af trilogien (den tredje kommer senere på året) dykkede de rytmiske DAMP-børn i Kaizers Orchestra ned i musikhistorien og skabte nyt med inspiration fra bl.a. selveste The Beatles. Orkestreret pop blev kombineret med balkanblues, og resultatet var ikke ueffent.

Kaizers Orchestra; »Violeta, Violeta Vol. II« Fold sammen
Læs mere

Denne gang er det selveste Stones, der føjer nyt til Janove Ottesens uforståelige tragedie om en familie med evner og kræfter fra fantasiens verden. Resultatet er lidt af en rhythm’n’blues strømforstærket og højdramatisk skive, som musikalsk veksler mellem grumt sortsind og ekstatisk forløsning, Af tidligere tiders signaturspas er der heldigvis mindre. Når det er sagt og skrevet, er det umiskendeligt Kaizers, der er på spil, hvilket betyder, at der er god grund til at glæde sig til at opleve disse nye spor live, når de allerede i den kommende uge spiller i både København og Aarhus.

Hvem: Kaizers Orchestra.

Hvad: »Violeta, Violeta Vol. II«.