Mew sejler for halv vind

Det ambitiøse Hellerup-band er et stykke fra den kreative topform på deres nye album »Visuals«

Foto: Foto: PR. Danske Mew er aktuelle med det nye album »Visuals«
Læs mere
Fold sammen

Først var de fire. Så trådte Johan Wohlert ud af bandet og i en periode var de kun tre. Siden kom han tilbage i folden og så var de fire igen. Men harmonien varede kortvarigt, da Bo Madsen skred og smækkede med døren i sommeren 2015 lige inden en Roskilde-koncert på Orange Scene. Så var de igen reduceret til en trio. Bandet, der er tale om, er selvfølgelig Mew.

De sidste ti år har fortællingen om Hellerup-orkesteret været præget af brud, tilbagekomster, internt fnidder og medlemmernes tvivlsomme sideprojekter (Wohlerts ufrivilligt komiske The Storm og forsanger Jonas Bjerres prætentiøse supergruppe Apparatjik), mens musikalske meritter på niveau med gruppens første plader har været en mangelvare.

At der utvivlsomt er meget stærke følelser forbundet med det at være og ikke længere at være medlem af Mew kom for ganske nylig til udtryk, da bandet aflyste deres optræden ved årets Gaffa Pris-show, fordi de ikke ønskede at stå på samme scene som Bo Madsens nye projekt Turbolens. Et band, der foruden ex-guitaristen ironisk nok tæller en flok yngre skolebørn.

Foto: Foto: PR. Omslaget til Mews nye album »Visuals« Fold sammen
Læs mere

På karrierens syvende album »Visuals« er den resterende trio desværre ikke i kreativ storform. Hovedårsagen hertil skyldes dog ikke Madsens exit, selvom materialet generelt savner dennes kantede og karakteristiske guitarindspark, men snarere at Jonas Bjerre (vokal), Johan Wohlert (bas) og Silas Utke Graae Jørgensen (trommer) alt for ofte stiller sig tilfredse med at være forudsigelige, frem for at turde udfordre både sig selv og lytteren. Det er som om viljen til at tage de skæve musikalske omveje, der ellers har været en af orkesterets styrker, er forduftet og det gode skib Mew kun sejler for halv vind.

Ret symptomatisk så lyder himmelstræbende prog-pop-symfonier som »The Wake Of Your Life« og »85 Videos« fortænkte og uorganiske. Stivbenede og overgjorte. Her drukner de letbenede melodiers nuancer i oppustede arrangementer og svulstige kaskader af synths. Ligeledes er det svært at hidse sig op over sneglende stemningsstiløvelser som »Shoulders« og »Zanzibar«, hvor Mew fremstår som en småkedelig skygge af sig selv, der ikke har nogen som helst interesse i at skrive en ordentlig sang.

Ren middelmådighed er det dog ikke. Den mørke undertone på »Candy Pieces All Smeared Out«, hvor trioen tonser sig igennem et bastant midterstykke, er bestemt pirrende. Det samme gælder fantasifulde »Twist Quest« med sit halsende afrobeat og en vimsende hornsektion samt den sørgmodigt lullende og skønhedssøgende vuggevise »Carry Me To Safety«. Her excellerer trioen. Men for et gennemambitiøst band som Mew er det alligevel ikke helt godt nok. »Visuals« er deres til dato svageste album.

Hvem: Mew
Hvad: »Visuals«, PIAS