»Less is more« er et dogme, der synes at ligge de amerikanske prog-metal-veteraner i Dream Theater fjernt. Siden starten i 1985 har hurtigere, mere liret, mere pompøst været gruppens credo. Intet kan blive for grandiost eller kikset for newyorkerne. Så længe ankermanden og guitar-maestroen Joe Petrucci får lov at shredde fyrigt løs på strengene i lyntempo, kan det vel ikke gå helt galt?
Det synspunkt synes der i hvert fald at være konsensus om i bandet. Hos Dream Theater trumfer teknisk snilde og stort anlagt drama nemlig til enhver tid indfølt intimitet og tilbageholdenhed. Minimalisme er fy-fy-skamme og mådehold eksisterer ikke.
»The Astonishing« er deres til dato største (i omfang i hvert fald) kraftanstrengelse. Det 130 minutter lange konceptalbum, fordelt på to akter, er noget så paradoksalt som en episk, retro-futuristisk, post-apokalyptisk dystopi i yderste potens.
Det kan ses som en hardrock-ækvivalent til en overlæsset Hollywood-blockbuster; komplet med vilde special effects, en tempo- og actionfyldt dramaturgi, et omfattende karaktergalleri (vokalist James LaBrie synger alle rollerne med excentrisk heltefalset) og skarpt optegnede kontraster mellem godt og ondt.
Forestil dig en metalisk pendant til stort anlagte koncept-rockværker som Pink Floyds »The Wall« og The Whos »Tommy« – med en bismag af Andrew-Lloyd-Webbersk musical-kitsch. En cinematisk metalopera, om man vil?
Kulørt fantasy
Albummets mytologi-tunge plot udspiller sig i et teknokratisk fremtidsunivers, hvor ondsindede magthavere i besiddelse af farlige droner håndhæver et middelalder-feudalt tyranni. Et forarmet og splittet samfund, der mere end nogensinde behøver en Katnis-Everdeensk helt med retfærdighedssansen i orden – en chosen one – til at gøre en ende på uretfærdigheden og genindføre en human samfundsmodel, der udvisker kløften mellem svage og stærke.
Det magtsyge imperium med kejser Nafaryus i spidsen bekriges af godhjertede, idealistiske rebeller, ført an af den frygtløse Arhys. Blodet flyder i endeløse strømme. Hadet hersker, og vi kender så udmærket modellen fra filmserier som »Star Wars«, »The Hunger Games«, »Ringenes Herre« etc.
Parallelt kører (naturligvis) også en Romeo og Julie-agtig sidehistorie mellem imperiets unge kvinde Faythe og rebelynglingen Gabriel (Arhys’ yngre bror – den udvalgte!), så scenen er sat til en prog-metalisk-tour de force om krig og kærlighed med scifi-fantasy-filteret fuldt aktiveret.
Teknik-ejakulationer
Det giver ikke megen mening at fremhæve enkelte numre frem for andre, da albummet står skarpest i sin episke helhed, men med det sagt er her en del mindeværdige melodiøse sekvenser.
Og kan man sluge fantasy-universet, de corny musical-tilbøjeligheder og orkestrets (særligt Petruccis) evindelige teknik-ejakulationer, er der lagt i ovnen til et metalmusikalsk eventyr af de mere kulørte.
Det kan jeg dog kun delvist. Jeg føler mig primært underholdt på en småironisk, distanceret måde, snarere end egentlig kunstnerisk næret.
Faktisk er jeg ret så oppustet og rundtosset oven på sådan en kolossal prog-(over)dosis. Ingen dessert, tak!
Hvem: Dream Theater
Hvad: »The Astonishing«, Roadrunner Records
Lyt til albummet her:
