Pladeselskabet hørte ingen hitsingler, og selve albummets tone var tillige for langsom og bla bla bla. 21 år senere er det let at pege kloge fingre, for ikke bare solgte albummet over tre millioner eksemplarer og sikrede bandet deres største hitlistesucces og store stadionkoncerter i selveste USA, det står simpelthen stadig den musikalske distancen. »Disintegration« ér et ubetinget mesterværk. Et af de smukkeste, mest romantiske og bloddryppende, deprimerende albums i musikhistorien. Selv Robert Smiths tekster, som ellers svinger voldsomt, er fremragende. Nærværende er en genudgivelse af »Disintegration«, som ud over den oprindelige seks-stjernede skive rummer en koncert-CD og en tredje med diverse demoer med og uden vokal. Koncertmæsssigt har vi fået meget bedre materiale fra briterne, og de sjældne optagelser er af en kvalitet, som end ikke bør kunne begejstre de største fans. Man må undre sig over, at Robert Smith selv har været tovholder på dette projekt, som intet føjer til originalen af værdi. Faktisk tværtimod.