Mere skrigeri end skønsang fra Sia

Med »This Is Acting« gør Sia op med enhver forestilling om autenticitet i poppens verden. Pladens meta-lag blokerer dog for nydelsen. Måske det i virkeligheden er hele pointen?

Sia.  PR-foto Fold sammen
Læs mere

De fleste af os hører tidens største hits uden at tænke videre over, hvordan lige det enkelte nummer er nået frem til vores ører. Og sådan skal det vel egentlig også være. Men hvad mange nok ikke ved, er, at mange af disse sange lever en ret omtumlet tilværelse, inden de rammer offentligheden. Og at de i nogle tilfælde når at passere gennem utroligt mange af de største stjerners hænder på deres vej.

Tag nu for eksempel førstesinglen, »Bird Set Free«, fra det nye Sia-album. Sangen skrev den australske sanger og sangskriver oprindeligt til musicalfilmen »Pitch Perfect 2«. Nummeret blev dog fravalgt til fordel for en anden Sia-komposition, men blev så efterfølgende pitchet til Rihanna.

Rihanna syntes dog ikke, at den passede helt ind på hendes nye album, og derefter gik turen til Adele, der nåede at indspille nummeret til sit aktuelle »25«-album, inden det på falderebet blev trukket fra den endelige trackliste.

Og nu dukker »Bird Set Free« så endelig op på »This Is Acting«, det syvende studiealbum fra Sia. På sin vis har sangen fundet hjem igen. Men kan den virkelig siges at være en Sia-sang, når den er skrevet med andre kunstnere for øje? Hvor meget skal vi lægge i det, når Sia med skælvende røst deklarerer »I don’t wanna die« i brostykket op til omkvædet?

Det er den slags spørgsmål, som 40-årige Sia Furler rejser med »This Is Acting«. Bortset fra et enkelt nummer er samtlige sange skrevet til andre kunstnere, der af forskellige årsager ikke har valgt at bruge dem. Her skal det lige nævnes, at Sia ved siden af sin egen karriere har skrevet store sange til superstjerner som Beyoncé (»Pretty Hurts«), Rihanna (»Diamonds«), Britney Spears (»Passenger«) og Katy Perry (»Double Rainbow«).

Hun er altså ikke en hvilken som helst sangskriver.

Det samme kan man sige om hende som popstjerne. Sias forhold til hele stjerneræset er mildest talt kompliceret. Hun nægtede f.eks. på ganske absurd vis at vise sit ansigt under hele lanceringen af gennembrudspladen »1000 Forms Of Fear«, der gik sin sejrsgang verden over i 2014, anført af singlen »Chandelier«.

Helt uden Sias tilstedeværelse i musikvideoen rundede sangen for nylig milliard afspilninger på Youtube.

Nedbryder den fjerde væg

»This Is Acting« ligger i naturlig forlængelse af Sias modvillige og uortodokse indgangsvinkel til sin metier.

Det er svært at forestille sig andre popstjerner i hendes skala skilte så åbenlyst med det maskespil, som vi alle egentlig godt ved ligger så dybt indlejret i poppen, hvor kravene om autenticitet aldrig har været lige så rigide som inden for rock og hiphop.

Den store blinkende albumtitel på »This Is Acting« skyder en afstand ind imellem sangeren og det sungne – og dermed også mellem lytteren og værket. Det gør den på mange måder til en plade, der er sjovere at fundere over, end den er at lytte til og følelsesmæssigt engagere sig i.

»This Is Acting« er pop med verfremdungs-effekt. Den fjerde væg er nedbrudt. Det er lyden af Sia, der blinker indforstået til os, mens hun krænger de helt store følelser ud.

Og jeg skal da lige love for, at hun også overspiller her – måske med vilje? Numre som »Alive« og »Unstoppable« tonser i hvert fald derudad som noget nær parodier på den slags massive empowerment-sange, som har været Sias slagnummer både i eget navn og som sangskriver i de seneste par sæsoner.

Mere skrigeri end skønsang

Flere steder knækker stemmen totalt over i noget, der minder mere om hysterisk skrigeri end skønsang, og musikken består oftest ikke af andet end store buldrende stadion-rocktrommer på et bagtæppe overmalet med en anæmisk klingende synth-suppedas. Det er selvsagt udmattende at lytte til. Specielt over et helt album.

Til gengæld lykkes pladen bedre, hvis man ser den som en slags meta-pop-projekt, hvor Sia undersøger, hvor langt hun rent faktisk kan tage den ud, før folk begynder at stå af. Pladen åbner nemlig en ret stor kattelem for, at den er overgjort med fuldt overlæg.

Hvis det er tilfældet, er det bare om at tage hatten af for Sias kunstneriske mod. Det er selvfølgelig spekulativt. Men alene det, at man efterlades i tvivl, er også en slags kvalitet.

Hvem: Sia.

Hvad: »This Is Acting«, Sony Music.