Mere musik og fis fra Brygmann

Det kan undre, at Brygmann overhovedet gider...

I sportens verden skifter man aldrig ud på et vindende hold. Det gør man heller ikke i musikkens.

Slet ikke hvis man har fundet en formular, der gør sig på radio, i festligt lag og på en scene.

Det har Martin Brygmann om nogen. Hans miks af klassisk, dansk popfunk fra midtfirserne tilsat tekster fra generation fjolle-fjolle med løg på om prutter, brækspand og selvfedme har fungeret for Lex & Klatten,

Det Brune Punktum og i senere sammenhænge. Brygmanns fornemmelse for danpop er på sæt og vis respektindgydende. Denne gang står han alene på CD-coveret, men hverken musikalsk eller lyrisk betyder det den mindste forandring. Brygmann leverer endnu en postgang musik og fis, og der er bestemt flere ørehængere iblandt. Men hold op hvor er det samtidig anstrengende at lytte til Brygmanns kaskader af stilistiske ligegyldigheder og platte karikaturtegninger.

Det undrer mig egentlig, at han overhovedet gider.