Hvis jeg ikke kendte det danske sprog, men faldt over en Sys Bjerre-sang i radioen, ville jeg nok tænke, at her er en sød, sårbar kvinde med en klar, lys stemme. En sangerinde, der ikke behøver vride stemmebåndet af led for at få følelserne sendt ud i æteren. Men som enhver, der har sunget med på »Malene«, Sys Bjerres hævn(op)sang til den utro eks-kæreste, ved, så kan den troskyldige stemme bedrage.
På sangerindens tredje album, »Alle Mine Fejl«, bruger Sys Bjerre igen snedigt sin stemme til at yde en kontrast til de skæve, charmerende tekster, der ofte er sangenes største es. På »Følelserne Udenpå« retter hun på en journalists påstand om hendes åbenhjertighed. Hellere end at kendes langt væk fra – som kendis – vil hun »kendes tæt på. Og vil godt lære at gå mere anonymt«.
Det er dog først på omkvædet, at sangen tager et overraskende, sjovt spring. »Jeg vil være et pindsvin i din have. Og du kan give mig mælk for det tror du pindsvin godt kan lide«, synger Sys Bjerre, og selv om hun spiller på at være »vores alle sammens Sys«, får hun bevist, at hun kan stikke igen, om end på godmodig, luntende pindsvinevis.
»Følelserne Udenpå« skiller sig også ud fra mange af albummets numre i form af en instrumentering, der matcher tekstens finurlighed med en næsten lirekasse-agtig synth og et lallet la-la-la kor mod enden.
Næsten alle albummets tekster sigter efter en beundringsværdig høj standard, heriblandt det medie-gennemsyrede generationsbilledet »Verden i HD« om os, der vil »leve let og dø pludseligt«, og hyldesten til en gammel ven, »Elefanten i Rummet«, som fortælleren både har delt »forstadsangst« og en forkærlighed for ridetøj med, men formodentlig ikke det ophold på »den lukkede«, der afsløres i et c-stykke.
Mangler distinkt lyd
Men hvor den lyrisk beslægtede Marie Key har fundet en elegant electro-pop-stil med hjælp fra produceren Andreas »Maskinen« Sommer, savner jeg en mere distinkt lyd fra Sys Bjerre. Hvis der var et mere slagkraftigt overordnet udtryk på »Alle Mine Fejl« ville albummets genre-udflugter i reggae (titelnummeret), 90er inspireret hip-hop ala Neneh Cherry og TLC (»Plastik«) og funk (»Fly«) også føles mindre proforma i pop-regi.
Numre som diet soul-pop-singleforløberen »Monogame Dyr« og den førnævnte »Elefanten i Rummet«, der med sin glimtende synth og sit bimblende glockenspiel lyder som titelsangen til en kommende julekalender, slipper simpelthen for let afsted. Enkelte tekstbidder fra »Alle Mine Fejl« sidder allerede fast i min hukommelse, men jeg tvivler på, at det samme vil gøre sig gældende med musikken. Dertil udfordrer Bjerre og hendes musikere ikke den renskurede, harmløse pop nok.
Hvem: Sys Bjerre
Hvad: »Alle Mine Fejl«, AEM Records
