Mellem hængekøje og hængerøv

FOLK-POP. Roskilde-aktuelle Jack Johnson fremspiller fine feriestemninger og lade ligegyldigheder på sit sjette album.

Jack Johnsons milde omgang med strenge og strofer har ført til et pladesalg på otte millioner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der løber en hårfin linje mellem det stilfærdige og det søvnige, det kosmiske og det kedsommelige, det hængekøjehyggelige og det hængerøvede. Og i selve dette grænseland har Jack Johnson valgt at vandre og har gjort det med kolossal kommerciel succes. Otte millioner solgte plader er det således blevet til – og halvdelen takket være Peter Peter Pedal-soundtracket »Sing-A-Longs And Lullabies For The Film Curious George«.

Nu er den 35-årige amerikaner så klar med sit sjette album, der er indspillet i et solenergidrevet studie på Hawaii, og det er som om omstændighederne har haft en afsmittende effekt på musikken, som er varm og tilbagelænet, og hvor den akustiske guitar på venligste vis omgås de øvrige instrumenter i det overskuelige lydbillede. »To The Sea« er med andre ord håndspillet pop, som ikke gør nogen noget, og det er faktisk en fornøjelse at lægge øre til i »No Good With Faces«, hvor Johnsons stemme og strenge finder sammen om en fin lille melodi med et såvel mildt som melankolsk strejf. I selskab med disse tre minutter og 30 sekunder vækkes trangen til at købe en stråhat og en hængekøje, melde sig ud af den moderne verdens virak og give plads til eftertanken.

Og ligeså virkningsfuld er »At Or With Me«, hvor guitarlinjer og basgange finder ind i en duvende bevægelse, mens kække trommer trækker friske feriestemninger efter sig.

Bed om godt vejr

Alt sammen helt fint, og der er bestemt også andre indslag på »To The Sea«, som holder sig på den gode side af grænsen, der skiller velvære fra kedsomhed. Men balancegangen lykkes langtfra altid for Johnson, og halvdelen af numrene flyder således sammen i en velproduceret, men konturløs masse, hvor hverken melodier, arrangementer, vokaler eller vers gør en forskel.

Og selv om øret har været igennem dem igen og igen, ja, så bliver de ved med at mangle karakter og den poetiske prægnans, man må formode, Johnson stræber efter. »To The Sea« er således et halvgodt album i helt bogstavelig forstand, men det er sikkert alt nok en sen søndag eftermiddag på Roskilde Festival. Hvis altså solen skinner varmt og venligt på Johnson og hans tilhørere. Ellers kan det godt gå hen at blive en prøvelse – for ham og for os.