Hvis man taler om en arvelig belastning, er man ikke helt på vildspor. Hendes mor er den amerikanske pianist, orkesterleder og komponist Carla Bley, og hendes far er den østrigske trompetist og komponist Michael Mantler, og selv blev hun undfanget under Newport Jazz Festival 1965.
Fra sin fødsel deltog Karen Mantler i sine forældres turnéer, og hun var som sangerinde første gang i studiet, da hun som fire-årig bidrog til sin mors legendariske triple-album »Escalator Over The Hill«. I det hele taget har Karen Mantler gennem årene haft et tæt samarbejde med sin mor, og hun kan med sit karakteristiske lange og lyse pandehår godt virke som en klon af samme.
Dog har Karen Mantler – til trods for sin opvækst og sin uddannelse ved det navnkundige jazzakademi Berklee School of Music i Boston – haft vanskeligt ved at markere sig som selvstændig kunstner, men med denne nyudgivelse er det, som om hun har fundet sine fødder.
Ledsaget af guitaristen og basklarinettisten Doug Wieselman og bassisten Kato Hideki byder Karen Mantler på egne – utroligt velskrevne og yderst originale – sange, som alle er let melankolske og sært underfundige. Og med sit på én gang apatiske og kølige, men alligevel livsbekræftende foredrag formidler sangerinden sine budskaber helt perfekt.I »Catch As Catch Can« sætter hun – med fin social indignation – fokus på hjemløshed, og personlige økonomiske problemer kommer på banen i »I Can’t Afford My Lawyer« og ikke mindst i den elegant-swingende »Business Is Bad«. Og så er »My Magic Pencil (Wrote This Melody)« – om nodepennen, der tager magten – bare eminent godt skruet sammen.
Karen Mantler akkompagnerer sig selv på klaver, og det er aldeles glimrende, men nok så interessant er det, at hun hist og her griber sin mundharmonika for at levere et på sin vis enkelt, men dog utroligt stemningsskabende og stemningsunderbyggende, spil. Kort sagt – Karen Mantler er da virkeligt blevet til Karen Mantler.
Hvem: Karen Mantler Hvad: »Business Is Bad«. Watt Works Inc./Jazzcup.
