For meget i gære

Kenneth Bager kan meget, men vil endnu mere på sit andet album.

Producer, pladeselskabsejer, klubmand, musiker, sangskriver.

Kenneth Bager er det hele og mere til. Med succes, vel at mærke, og nu har renæssancemennesket med de store briller og flamboyante kostumer omsider fundet tid til at udgive opfølgeren til »Fragments From A Space Cadet«, som udkom i 2006.

»Fragments From A Space Cadet 2«, hedder det nye udspil, og titlen er sådan set det mindst opfindsomme ved albummet, der består af 13 tracks, som stort set alle er dansable, men er det på vidt forskellige måder.

Det hele begynder helt fortrinligt med »Rabbits In Russia«, som indledes med en fingerspillet akustisk guitar og et enkelt trommespor for så at åbne op for en skærende elguitar, som siden trækker harmonika, flygelhorn, klarinet, banjo, violin og spacet elektronik efter sig i et sømløst og ualmindelig stemningsfuldt forløb.

Lovlig flimrende

Derfra løber albummet videre ud i 12 spor, som udgøres af house, rock, psykedelia, blues, dub, tropicalia, funk, soul, disco og balkanmusik, og det kaster flere fine oplevelser af sig.

Ikke mindst »Naked Music«, der lig »Rabbits In Russia« åbner med en spansk guitar, men danser af sted på en dubbet rytme og benytter sig af børnefødselsdagsfestlige horn og af Cecilie Skov Nielsen og Frederikke Lauf Lyses vidunderlige vokaler, som har et glimrende refræn at støtte sig til.

Her er hitpotentialet åbenlyst, ligesom i det fuldfede disco-nummer »Go Underground«, hvor kalypsoklingende olietønder blander sig med Thomas Troelsens glatte gæstevokal.

Men selv om der er mange fine indslag på »Fragments From A Space Cadet 2«, så fremstår det også en kende rodet. Vel er det fragmenter, som titlen slår fast, men knap 80 minutter er for lang tid i selskab med et sådant flimmer af klange og stilarter.

Kenneth Bagers musikalske begavelse er ikke til diskussion, men det er altså også en kunst at kunne begrænse sig. Renæssancemenneske eller ej.