Når nogle taler om, at vi for øjeblikket gennemlever en ny dansk epoke inden for dansk musik, har jeg det lidt, ligesom når FCK ved et ufatteligt held får et point i Champions League. Så er FCK pludselig atter et »storhold« og Ståle Solbakken et emne som ny landstræner.
Med andre ord – lidt international succes for danske musikere som Oh Land, Volbeat og Fallulah er ikke ensbetydende med, at en dansk »bølge« har ramt det internationale musikmarked. Til gengæld må man sige, at kvaliteten i mange af de danske udgivelser, der er udgivet gennem de seneste par år, er blevet bedre. Selv snævre udgivelser med et minimalt budget har generelt et højt niveau og bærer præg af en professionalisme, man ikke mærkede i 90erne, da pengene ellers væltede ind.
Tre eksempler på, at man i dag kommer langt på talent og med få midler, er Davenport, Ise og Ida Gard. Førstnævnte har netop udsendt deres tredie album, »Bloodshot Eyes«, efter mere end fem års pause. Trioen har givet deres country-americana en ekstra tand med blæserne og skruet tempoet en smule op, og det klæder en udgivelse, hvor især Brian Mathiesens vokal fremstår tilpas støvet og inciterende. Især den mørke og melankolske »Love Him« rammer rent, men også et nummer som »The Thing Is I Love You« hægter sig fast som et stykke dansk ørkenrock, man får lyst til at høre igen og igen.
Sangerinden Ida Gard imponerede allerede med sidste års debutalbum, »Knees, Feet & Parts We Don’t Speak Of«, og nu er hun så allerede klar med opfølgeren, »Doors«. De er skrevet og optaget under et længere ophold i New York, og det kan et stykke hen ad vejen høres, for Ida Gards popsange har for alvor fået luft under vingerne. I hvert fald når sangerinden musikalsk tør bryde rammerne en smule, som på det stærke titelnummer »Doors« og den kraftfulde »Never Be Yours«, og når hun skruer helt ned for tempoet på »Good Enough« og lader sine stærke tekster træde frem. Ida Gard mangler dog stadig det sidste, før hun for alvor flyver sikkert, men anslaget er der til noget stort.
Masser af bid
Det er der også for danske Ise, der dækker over sangerinden Annelouise Sørensen. Med sit nye album, »Kø På Himalaya«, tager hun for første gang livtag med det danske sprog på ti fint afstemte sange, der i hvert fald ligger milevidt fra hendes fortid som deltager i X-Factor. Her er masser af bid i de fine tekster om rastløshed, rodløshed og lyst til livet, og Ises vokal favner smukt stemningen. Især et par numre, som albumåbneren, »Virginia«, og den dystre »Mysterierne« har et godt anslag, men generelt savner man mere variation i mange af arrangementerne, og produktionen synes at skue mere tilbage end fremad. Man tør kun gisne om, hvad denne udgivelse ville være blevet til, hvis eksempelvis Marie Keys producer, Andreas Sommer, havde haft fingre i materialet.
Fire stjerner
Hvem: »Davenport«.
Hvad: »Bloodshot Eyes« VME
Tre stjerner
Hvem: »Ise«.
Hvad: »Kø på Himalaya« Playground
Tre stjerner
Hvem: »Ida Gard«.
Hvad: »Doors« VME
