Med på en urskøn lytter

Allerede sidste år ramte den unge James Blake en begejstret åre hos alverdens kritikere med sit musikalske blend af klaver, vokal og electronica med aner i den britiske rendestens dubstep i det korte EP-format.

»James Blake« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På den baggrund er nærværende langspiller en af årets mest ventede udgivelser. En af den slags alle drømmer om vil udstikke nye, progressive retninger for tidens toneklange. James Blake kan fremdeles kun skuffe, men det gør han heldigvis ikke. For hans selvbetitlede debutskive er én lang lytterudfordring, og springen over hvor gærdet er højest. Flere skæringer bygger på fine melodier, stemningsfuldt iscenesat med simpelt tangentspil og Blakes desperate og indfølende vokal, der vækker minder om Antony Hegartys. Men herefter benytter Blake sig af alle midler for at eksperimentere i avantgardens uforudsigelige trosretninger med alskens effekter og elektronik. Med andre ord gør han alt for at ødelægge sine ligefremme kvaliteter. Det er der kommet et særegent, uhyre krævende men samtidig urskønt lyttealbum ud af.