En succesfuld debut er både en velsignelse og en forbandelse. På den ene side giver den selvtillid, opmærksomhed og åbner døre på vejen videre frem. Men på den anden side øger den forventningspresset. For kan man nu leve op til det hele på toeren?
Den historie kan danske Aura Dione sikkert nikke genkendende til. Hun brød eftertrykkeligt igennem i 2008 med albummet »Columbine«, som solgte i 20.000 eksemplarer herhjemme og 100.000 udenlands. Dertil kom stribevis af priser og masser af radiotid - ikke mindst til hittet »I Will Love You Monday«.
Nu er hun så tilbage med sit andet album, »Before The Dinosaurs«, som åbner med stor selvtillid. »Geronimo« er således en legesyg og lyslevende popsang, hvor linjen »Je ja-i jo-uh la - hmm - let’s go, Geronimo« sidder perfekt i den Timbaland-farvede popproduktion.
Men sangen fortæller også en sigende historie om apachehøvdingen Geronimo, der var kendt for sit vovemod og sin frygtløshed.
Og Aura Dione - der gerne lader sig fotografere med en indiansk fjerprydelse på hovedet - ønsker tydeligvis at indtage samme position i poplandskabet. Som den modige, vilde poppige.
De 12 sange lægger sig nu pænt i mainstreamen, men gør det indledningsvist virkelig fint og veloplagt. Førnævnte »Geronimo« samt »Reconnect« og »Friends« sidder med andre ord lige i popskabet og forsøger som de ni øvrige numre at nå alverdens popfans med en faible for Nelly Furtado, Shakira og Rihanna.
Stor stemme, svingende melodier
Men hvor albummet åbner let og lovende, så taber det gradvist højde. Det er som om, Aura Dione og hendes hold af sangskrivere og producere har al teknikken og alle værktøjerne, men mangler de store melodier, som vellyden og de instrumentale detaljer kan hænges op på.
Aura Dione synes også at savne noget at skrive om. Det bliver sjældent til mere end de sædvanlige popklicheer om den på én gang svære og smukke kærlighed, men når albummet aldrig synker helt ned i ingenting, skyldes det Aura Diones stemme.
»I have a little golden bird inside,« synger hun et sted, og man tror hende gerne. Sikke en vellyd, sikke en krystallinsk klang! Næste gang skal den bare være i selskab med et bedre melodimateriale.
På den svære treer.
