Jeg bliver igen og igen lamslået, når jeg hører Martha Wainwright synge på sit fjerde album, »Goodnight City«. »Hvordan gjorde hun lige det?«, tænker jeg, når den canadiske sangskriver på nummeret »So Down« dræver nasalt og punkrocket det ene øjeblik og det næste snor sin falset i en svimlende spiralfigur.
Men den omskiftelige stemme er blot en af Wainwrights forcer. Eventyrlysten går igen i de stilmæssige hop fra den Bowie-inspirerede rock and roll på »So Down« til det sexede funk-nummer »Take the Reins« til klaverballaden «Franci«, der lyder yndig og klassisk som en Cole Porter-komposition.
Sidstnævnte er en af albummets to hyldester til sangerindens søn, men trods disse er Wainwrights nye album mindre selvbiografisk end forgængerne. »Around The Bend« portrætterer en førhen coke-sniffende kunstner, der nu blot optræder og tager imod lønchecken. Dét nummer har Martha Wainwrights bid og skarpsyn, som godt må få mere plads på næste album.
Hvem: Martha Wainwright
Hvad: »Goodnight City«, PIAS
