»The Unsung Heroes« har det overordnede tema været i Jazzhus Montmartre ved året jazzfestival. Og til de ubesungne helte hørte altså den nu 74-årige amerikanske barytonsaxofonist Ronnie Cuber.
Og sandt nok er han ikke blevet besunget i samme omfang som sine hedengangne instrumentkolleger, Gerry Mulligan og Harry Carney, men han har været vidt omkring i musikkens verden, hvor han så sandelig er blevet værdsat for sin evne til at betvinge det tunge horn.
Ja, den mørke barytonsaxofon har altid stået i skyggen af alt- og tenorsaxofonen, og mange udøvere er da også blevet fastlåst i en let ulden og upersonlig lyd. Men ikke Ronnie Cuber.
Og her var han så på den sidste af tre aftener i selskab med pianisten Nikolaj Bentzon, bassisten Kaspar Vadsholt og den amerikanske trommeslager Rodney Green. Og sammen bød de på, hvad der kan kaldes, ægte Montmartre-musik, altså solid og tidløs jazz – lige ud ad genrens brede landevej. Og det var de rigtigt gode til.
Vi fik noget funky blues og bluesy funk plus en række værker fra den store jazzbog. Og der var dejligt skub på klassikere som »Invitation«, »I’ll Remember April« og »Caravan« og ikke mindst på en eksplosiv uptempoversion af Dizzy Gillespies »Night in Tunisia«.
Med sikkert og nuanceret trommespil fra Rodney Green swingede musikken bare i god gammeldags forstand, ligesom Nikolaj Bentzon både som ledsager og som solist fastslog sin status som stærk klaverløve.
Og selv om Kaspar Vadsholt er en velkendt og garvet aktør på den danske jazzscene, så formåede han faktisk at overraske med et solospil, der var yderst organisk, dynamisk, elegant-flydende og underholdende.
Kærlighed til den gode melodi
Men det var jo Ronnie Cuber, der var aftenens helt, og det levede han helt op til. Hans ganske personligt klingende barytonsaxofonspil flød ubesværet af sted i velformulede og opfindsomme tonerækker, som han ikke sjældent krydrede med populærmusikalske citater.
Jo, Ronnie Cuber kunne kunsten at improvisere og give helt nyt liv til ethvert givent tema. Dog ikke for enhver pris. For han havde tydeligvis også respekt for og kærlighed til den gode melodi.
Da han således fortolkede filmmelodien »Mona Lisa«, som Nat King Cole i sin tid lancerede, skete det helt på melodiens præmisser. Altså et smukt balladespil, blot med ganske få og lette forsiringer, og så ellers en formidling, der var tro mod originalversionen. Og derved blev »Mona Lisa« bare overordentligt nærværende.
Hvem: Ronnie Cuber + Nikolaj Bentzon Trio.
Hvor: Jazzhus Montmartre, lørdag aften.
