Man spiser da budding efter break-ups

Den nye danske pop- duo Maja og De Sarte Sjæle debuterer med et album fuldt af finurlige sange.

Maja og De Sarte Sjæle har udgivet et nyt album.
Læs mere
Fold sammen

At lytte til Maja og De Sarte Sjæle er som at lytte til en veninde fortælle om sin seneste falmede forelskelse. Den udkårne var så fantastisk, at hun fik lyst til at flette en mejserede i hans skæg og bo i den. Nat efter nat rumsterer han i hovedet på hende.

Pludselig kortslutter kontakten. Skal hun ikke sende en ekstra SMS? Det kunne jo være… Din veninde ved det godt—hun er et bløddyr, der burde tage sig sammen, men det er lettere sagt end gjort. Veninden har måske været dig, læser, eller mig.

Heldigvis har Haderslev-duoen, der består af sangerinde Maja Rudolph og Timo Andersen, nok melodisk og lyrisk tæft til, at debutalbummet ikke kammer over i flæberi og svulstige power-ballader.

Tag bare åbneren, »Tøndervej«, hvis titel afliver enhver forestilling om en prangende romance. Halvsløvt halvsnakker Rudolph om fjernvarmen, der er gået ligesom »det / jeg engang så i dine øjne«. Den meget beherskede vokal står godt til den intense, men uhøjtidelige kærlighedshistorie og til instrumenteringen, der befinder sig et sted mellem M. Wards støvede roots-rock og Beach Houses funklende drømme-pop.

Find mindre blå følelser frem

På den mere rå og blues-inspirerede »Lille Turteldue« (trøste)spiser fortælleren budding og ser tegnefilm efter et break-up. Helt tragikomisk bliver det på andet vers, hvor de hjertesorgsudløste fadæser stabler sig op: »Nu har jeg brækket mit ene håndled / Fordi jeg faldt ned ad trapperne / Fordi jeg ikke kunne sove / Fordi jeg tænkte på dig«.

Selv når duoen skruer op for dramaet og ned for de selvudslettende, finurlige tekstlinjer på »En Fugl Er En Fugl«, er resultatet rørende frem for rørstrømsk. De spartanske, triste klaverakkorder og den mørkt brummende stryger skaber en knugende fornemmelse, der forløses af Rudolphs vindomsuste vokalharmonier.

Da albummet lakker mod enden, begynder duoen at miste gåpåmodet. »Det Gør Nas« og »Melankoli« er begge lidt for velfriserede, som en opdatering af Fleetwood Macs mest ufarlige pop-rock-numre.

Ligesom man gør med sin hjertesørgende ven(inde), får jeg indimellem lyst til at ruske lidt i Rudolph og Andersen og bede dem om at finde vrede eller glæde frem. Men med en bedårende, sjov og fængende popdebut i hus, tyder det på, at Maja og De Sarte Sjæle nok skal komme videre til et nyt, spændende kapitel.

Hvem: Maja og De Sarte Sjæle
Hvad: »Maja og De Sarte Sjæle«, A:larm