Rock er et lille orkester med ældre herrer og langsom musik. Klassisk er et kæmpe orkester med yngre damer og hurtig musik. Altså lige indtil man sætter sig og hører DR Koncerthusets arrangementer i torsdags og denne eftermiddag.
For dirigenten i skikkelse af russiske Dmitrij Kitajenko rundede for nylig de 70 år og ejer efterhånden fagets flotteste manke, den hvideste prik i hele salen. Og solisten i skikkelse af brasilianske Cristina Ortiz har rundet de 60 år og hører efterhånden til de absolutte seniorer blandt omrejsende klavervirtuoser.
Programmerne i torsdags og denne lørdag må også være lagt af nestorerne selv - uden smålige hensyn til smarte skriveborde. Hvorfor begynder orkestret ellers med komponisten og abeejeren Carl Maria von Webers sjældent hørte ouverture til »Oberon«?
Fordi aftnens dirigent kan lide den musik. Og når man brænder for noget, spreder varmen sig til de glade lyttere uanset. Resultatet bliver stemninger som dem, vi kender fra pantomimeteatret. Med både humor, elverhøje og bryggende mosekoner i kulissen.
Spreder musikglæde
Ind med det store flygel og den sympatiske brasilianer foran. Cristina Ortiz har aldrig taget komponisternes krav så tungt: Kraftigt eller svagt, hårdt eller blødt - hun spiller hen over den slags.
Den første koncert for klaver og orkester af Beethoven bliver også lidt humorforladt i hendes hænder. Selv de sjove steder gør. Mærkeligt nok. Men hun spreder musikglæde: Hun dirigerer med hele kroppen og har inden længe haft øjenkontakt med hele salen. Ingen pianist virker mere levende på den bænk end hende.
Og overraskelsen lurer til sidst i form af Prokofievs fjerde symfoni fra 1947. Der har vist aldrig har været spillet i DR før. Stykket er bygget over Lukas’ lignelse om den fortabte søn og åbner lidt uden mål og med.
Men uha, uha Anden sats er rolig som en reveille i solopgangen, tredje sats eksotisk som en middag i Aladdins have, finalen et fortryllende flot farvel og tak. Salen var superglad og svarede med hele to ovationer på højkant.
En anden ville nok have gemt dem begge til et lidt skarpere program, til en lidt mere årvågen dirigent, til mere redelige hænder ved klaveret.
Men musik er også liv. Dét demonstrerede de to nestorer fra først til sidst - og publikum skal da belønne dem lige så intuitivt. Hør dem endelig i eftermiddag.
