Mama uden rock-bid

Veteranen Sanne Salomonsen genfinder ikke gnisten på sit nye album »Baby Blue«

Sanne Salomonsen er aktuel med sit nye album »Baby Blue« (Foto: Kasper Palsnov/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Der er skruet op for de store PR-gloser i forbindelse med udgivelsen af Sanne Salomonsens 15. album, »Baby Blue«, hendes første i seks år.

Udspillet bliver af pladeselskabet markedsført som den 61-årige veterans længe ventede tilbagevenden til rocken. Som en hel nations »rockmama«, der endelig vender hjem til det ståsted i roots- og bluesrocken, som er så indgroet i hendes musikalske DNA.

På coveret flasher Sanne sin store tatovering på underarmen. Hun er iført runde solbriller med spejlglas, en ærmeløs T-shirt med Mick Jagger-motiv og strammetsiddende, slidte
Levi’s-jeans.

Coveret til Sanne Salomonsens nye album, "Baby Blue" Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Det fremstår som en forkrampet kliché, der er tiltænkt til at skulle bilde os ind, at Salomonsen altså er en vaskeægte fuldblodsrockmater. For sådan ser sådan én altså ud, må vi jo nok forstå. Men der skal som bekendt mere til end attitude og udstyr.

Rock-klicheer og autenticitetsdiskussion sat til side, er det musikken på »Baby Blue« det handler om. Og her er det ikke et synderligt imponerende kuld nye sange, Sanne disker op med. Desværre.

Man ønskede sig ellers, at den sympatiske sangerinde kunne genfinde gnisten og begå et væsentligt værk i en moden alder. Men det sker altså ikke i denne omgang.

Produktionen er generelt uspændende og helt uden bid. De mere rockorienterede sange som titelnummeret, den bluesede rockstjerne-der-lever-det-hårde-turneliv-banalitet »Janis Og Jagger« og den lumre bytursberetning »En Nat i København« har voldsomt travlt med forsøge at spille med nogle muskler som de vage kompositioner slet ikke er i besiddelse af.

Resultatet er svært enerverende.

Så er der trods alt en vis moden værdighed over et par af de mere nedtonede og eftertænksomme sange som den stilfærdigt pulserende mirakelbesyngelse »Livets Træ« og afskedssalutten »Farvel Til Blues«. Havde Sanne skruet mere op for de takter, havde helheden sandsynligvis stået stærkere.

»Det kunne blive så meget bedre« synger Sanne på »I Et Andet Liv«. Det har hun ret i.

Hvem: Sanne Salomonsen
Hvad: »Baby Blue«, Mermaid Records