De første datamater var på størrelse med et middelstort parcelhus.
Siden da er meget som bekendt sket, og i dag kan enhver købe en lille laptop med enorm kraft og lave musik på den.
Fascinerende tanke. Og det mener The Knife tilsyneladende også, for den suveræne svenske søskendeduo forsøger på deres nye dobbeltalbum - som er blevet til med god hjælp fra performance-kunstneren Mt. Sims og musikeren Planningtorock - at indkredse den udvikling, den elektroniske musik er undergået.
Det hyperambitiøse klangkoncept blev oprindelig skabt til den danske opera »Tomorrow, In A Year«, der også kredser om udvikling og evolution. Dog ikke om musikkens, men om naturens - sådan som Charles Darwin så den.
Alt dette behøver man nu ikke vide noget om for at blive dybt betaget af dobbeltalbummets rugende, rungende og samtidig sugende smukke lydbilleder, som ikke bare sender hilsener til elektroniske pionerer som Karlheinz Stockhausen og Else Marie Pade, men også peger ud af musikken og på Charles Darwin ved at indklippe naturens egne lyde.
Fugles fløjt, blades raslen og græshoppers sang foldes således ind mellem de nedkølede computerklange og slyngede forløb, hvor en dramatisk mezzosopran også gør sin entre.
Lyder det sælsomt, sammensat og krævende, ja, så er det vitterligt også tilfældet.
Men det er altså også en ualmindelig givende lydrejse, der gør sig umådelig godt i et par høretelefoner og som på én og samme tid er fuld af betagende stemninger af undergang og spirende liv - hvilket jo også flugter fornemt med Charles Darwins tanker.
Selvfølgelige sving
Om danske Bjørn Christiansen med aliasset Bjørn Svin er interesseret i arternes oprindelse er ikke til at sige, men han er som sine svenske kolleger stærkt optaget af at skabe snirklede og stemningsskabende lydstrukturer via computere.
Og med »Browen« lever Bjørn Svin omsider op til alle de forventninger, der er knyttet til ham.
Her byder han nemlig ind med en filtret og fabelagtig musik, der ét øjeblik er sjælfuld, eftertænksom og organisk og det næste hikstende, energisk og plastichård med mindelser om Aphex Twin og Autechre.
Hvor alt dette på flere af hans tidligere udgivelser har resulteret i en fantasirig, men noget frugtesløs og anstrengende klangverden, så falder det hele i hak på »Browen«, som slår alle sine sving med en søvngængersikker selvfølgelighed.
Det er ganske enkelt elektronisk musik på højt, højt internationalt niveau - præcis som The Knifes darwinistiske ekskursioner udi toner og takter.
