Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På kun en håndfuld år har black metal-firkløveret Solbrud etableret sig som et af de stærkeste navne i den spirende danske metalundergrund. For Solbrud er det kun gået fremad. Kunstnerisk og popularitetsmæssigt.
Og sådan fortsætter de på deres rasende ambitiøse tredje album, »Vemod«, hvor kvartetten forfiner og videreudvikler deres kompromisløse sortmetal yderligere. Det er givetvist deres mest fængslende udspil til dato.
På albummets fire langstrakte skæringer fortsætter mægtige Solbrud rejsen ind i mørket. Her tager de lytteren med til et koldt og ubarmhjertigt sted, hvor dyster skønhed og bestialsk ondskab stortrives side om side.
Kompositorisk er der helt styr på dynamik og dramaturgi. Afdæmpede og poetiske passager afløses af frenetisk og infernalsk dundertorden, der river og flår i sjælen.
At tage på et musikalsk mørkeridt med Solbrud er ikke nogen hyggelig skoleudflugt. Men voldsomhederne er til stadighed pokkers dragende.
Hvem: Solbrud
Hvad: »Vemod«, Indisciplinarian
Lyt til albummet her: