Løft og løfter

Albumdebutanten Sofia Hedia er ualmindeligt vanedannende i selskab med de rigtige melodier.

Man er i godt selskab med debutanten Sofia Hedia. PR-foto Fold sammen
Læs mere

God pop er hundesvær at lave, men skal lyde, som om den var lavet i én selvfølgelig, legende bevægelse.

Derfor er det også let at undervurdere dem, der skaber og fører den ud i livet. Som nu debutanten Sofia Hedia, der byder ind med 11 overvejende elektroniske popsange. Når hun er bedst på »De elskende«, er hun rigtig god. Som i »Gennem flammerne«, hvor et beat og svirrende keyboards lægger sig om hendes stemme, der igen hviler på en fin melodi.

Det sidste, melodierne, er i dag det sande guld i poppen. Produktioner og professionel lyd kan enhver med et lydkort og en laptop efterhånden skabe. Men melodierne, dette spøgelsesagtige stof, er langt sværere at indfange og forløse.

Det må Sofia Hedia også sande i flere numre, der lyder godt, men savner melodisk sug og schwung. Der er ellers mange fine ting ved hendes tilgang til sangene, og hendes tekster er bedre end de fleste, der synges herhjemme, hvor lyriske analfabeter som Medina og Rasmus Seebach er ledestjerner. Og hendes leg med Emil Aarestrups »Angst« tyder også på, at hun har hørt lidt efter i dansktimerne.

Lys og sanselig stemme

»Den vej der går fra mit øje til dit/den vej er beskidt« lyder det et sted, sunget med Sofia Hedias lyse, sanselige stemme, der også står godt til Jonas Petersen fra Hymns From Nineveh, der medvirker i den klaverbårne »Hudløs«. Her har melodien også et smukt løft, præcis som i »Galgebakken«.

Kan Sofia Hedia finde flere melodier af den kaliber, kan hun blive et alternativ til den pop, som tegner tiden. Det ville virkelig være velkomment.

Hvem: Sofia Hedia, Hvad: »De elskende«, A:larm