Richie Beirach & Gregor Huebner
Live at Birdland New York
**** (4/6)
ACT Music/Jazzcup
Bill Frisell & Thomas Morgan
Small Town
***** (5/6)
ECM Records/Jazzcup
New York har i 100 år været jazzens hovedstad. En sandhed, der klart sagt har nogle modifikationer. For det første er jazzen gennem tiden blevet et globalt sprog, og for det andet ville dagens jazzliv i New York være en truet art, hvis det ikke var for alle de europæiske og japanske turister, der udgør publikumsmajoriteten på diverse jazzspillesteder.
Nu om stunder sker der stort set lige så meget på jazzfronten i København, som der gør i den ti gange større amerikanske metropol, så at drage over Dammen for at høre jazz, er vel nærmest som at gå over åen efter vand.
I New York vil der dog altid være den mulighed, at man kan opleve de historiske vingesus på de historiske jazzlokaliteter, eksempelvis Birdland og The Village Vanguard.
Det er da også to klubber, der hyppigt har lagt rammer om noget optageudstyr, således at verden efterfølgende har fået en slags kopi af noget vingesus – samt masser af god musik.
Det meget aktive tyske selskab ACT Music præsenterer nu en ikke tidligere udgivet 2012-optagelse fra Birdland, blandt andet for at fejre, at de hovedaktører, pianisten Richie Beirach og den tyskfødte violinist Gregor Huebner, i år fylder henholdsvis 70 og 50 år. I klubben sekunderes parret af trompetisten Randy Brecker, den tjekkiskfødte bassist George Mraz og trommeslageren Billy Hart, og ja, det er et garvet og uomtvisteligt stærkt hold.
Og musikken er da også stærk kost. Indledningsvis i form af den velkendte jazzstandard »You Don’t Know What Love Is«, der almindeligvis spilles som en ballade, men som her bare får fuld skrue. Og det er da skønt at opleve Richie Beirachs formidable og fantasifulde klaverspil, ligesom man kan glæde sig over, at Randy Brecker flyver af sted som mesterlig bebop-trompetist. Dertil bliver det eftertrykkeligt fastslået, at Gregor Huebner kan noget på en violin. Han spiller imponerende vir- tuost, ofte ekspanderende, men ikke sjældent ret så anmassende. Og hans eskapader føles ikke mindre anmassende, som pladen skrider frem. Og selv om fundamentet med George Mraz og Billy Hart er perfekt, er sidstnævnte undertiden lidt af et buldrehoved.
Repertoiret, der også rummer strejf af Bartók og Bach, eksploderer slutteligt i John Coltranes »Transition«. Utvivlsomt en euforisk oplevelse for publikum på Birdland, mens man ude ved højtalerne også kan føle sig en kende mørbanket.
Det bliver man til gengæld ikke, når man sammen med et andet tysk selskab, det prominente ECM Records, drager til The Village Vanguard, hvor guitaristen Bill Frisell mødes med bassisten Thomas Morgan. Begge har ret hyppigt gæstet København, og Bill Frisell gav under sommerens jazzfestival en mindeværdig koncert på Islands Brygge.
Og her får vi så en mindeværdig klub- koncert fra 2016, hvor de to amerikanere kommunikerer med uophørlig kreativitet. Bill Frisell er kendt for sit sfæriske spil og for et tonesprog, hvor jazz og basal melodisk folklore går op i en højere enhed, og hvor han med en lind strøm af gentagelser giver musikken mere og mere emotionel styrke.
De to indledende numre kan således virke som en slags ouverture til guitaristens meget poetiske »Song for Andrew No. 1«, hvor tingene falder smukt på plads. Og stil og stemning videreføres i det gamle Carter Family-nummer »Wildwood Flower«.
Koncerten rummer også en elegant og underfundig udgave af Fats Domino-klassikeren »What a Party«, og så bliver der afrundet med både charme og underspillet drama i James Bond-temaet »Goldfinger«.
En dejlig aften på The Village Vanguard, der også gør sig godt til en mindre omkostningskrævende oplevelse ved hjemmebanens højtalere.
