Liima vil gerne overraske. Det lykkes de for så vidt med på deres andet album, »1982«. Overraskelsen ligger dog i, at albummet lyder så ligefremt, som det gør. Ikke just hvad man forventer af ensemblet bestående af de tidligere Efterklang-medlemmer Casper Clausen, Rasmus Stolberg og Mads Christian Brauer samt den finske perkussionist Tatu Rönkkö.
Den avantgardistiske kvartet har nemlig aldrig lydt så tilnærmelige som her. Uden at der dog går P3 og rendyrket pop i den. Men de skarpeste hjørner af Liimas kompositioner har fået en tur med grovfilen.
Som titlen indikerer, kredser albummet om erindringer og indtryk fra en knap så fjern fortid. Mere bestemt 1980erne og 1990erne. Årtierne, hvor medlemmerne var børn og teenagere. De formative år.
Albummet er nostalgisk i sin åbenlyse flirt med datidens lyde og symbolik, men samtidig fremstår gruppens æstetisk raffinerede klangunivers kontemporært.
Liimas musikalske tidsrejse er generelt betagende. Skæringer som det synth-sydende titelnummer, der ikke ville være malplaceret på lydsporet til sci-fi-serien »Stranger Things«, den bipbipspil-blippende »2-Hearted« med sørgmodig autotune-vokal fra Clausen og det soniske rutsjebaneridt »Kirby’s Dreamland« er smågeniale. Sidstnævnte er helt i pladens ånd opkaldt efter kult Game Boy-spillet af samme navn fra start-1990erne. Cool nørderi.
I sin helhed er velproducerede »1982« ambitiøs og elegant. Men måske næsten for pænt og stringent. For nok kommer Liimas umiddelbarhed bag på én, men man savner alligevel mere legesyge og eksperimenteren. En slange i det soniske paradis til at ruske rav i sagerne.
Liima
»1982«
★★★★☆☆
City Slang/Playground
Lyt til albummet her:
