Lige lovlig letbenet

På sit andet album forsøger Jacob Bellens sig med en mere ligefrem og frodigt orkestreret poplyd. Ambitionen er fin. Men resultatet er lidt for høfligt.

»My Convictions« af Jacob Bellens Fold sammen
Læs mere

Det er ikke en helt nem ting, Jacob Bellens kaster sig ud i på sin anden plade i eget navn. Hvor han på den knap to år gamle solodebut, »The Daisy Age«, pakkede et dusin virkelig stærke sange ind i en brun og ulden retrolyd, åbner han på »My Convictions« op for et langt mere lyst og frodigt orkestreret udtryk, fuld af barokke strygere, horn og plukkede harper.

Det er et klassisk popudtryk, der uvægerligt sender tankerne i retning af store mestre som Burt Bacharach, Randy Newman og Harry Nilsson. Og så er det, at det bliver svært. For uagtet hvor meget godt, man kan sige om Bellens’ evner som sanger og sangskriver, så når han trods alt ikke nogen af de tre til sokkeholderne.

Det er givetvis en urimelig sammenligning. Men ikke desto mindre kræver det noget ekstra at få den her slags højtbelagte popmusik til for alvor at fungere. Overdosererer man virkemidlerne, kan det hurtigt blive kvalmt. Og er sangskrivningen omvendt ikke i helt i top, fremstår vellyden som ligegyldig fernis.

Desværre lykkes det for sjældent Jacob Bellens og producer Frederik Thaae at ramme den rette balance her. Og det er en skam. For på papiret er mødet mellem hans sært barkede croon og disse frodige arrangementer en interessant kombination. Men der er ganske enkelt for mange melodier her, der ikke for alvor formår at pløje dybere furer i bevidstheden. Og som på numre »Fireworks«, »Like I Was A Walrus« og »Northern Lights« ikke får nogen hjælpende hånd af de lige vel høflige arrangementer. Helhedsindtrykket bliver simpelthen for letbenet.

Så forløses ambitionerne langt bedre på numre som den listigt pulserende »Another Lung«, den tindrende smukke »On The Boardwalk« og ikke mindst den bedårende waltz »Someone You Love«. Her rammer Bellens’ sangskrivning sit vanlige høje niveau og får klædeligt med- og modspil af nogle mere eventyrlystne arrangementer.

Men de er blandt undtagelserne på et album, hvor man keder sig lidt for ofte undervejs. Ambitionerne er for så vidt beundringsværdige. Men man savner altså nogle mere mindeværdige sange. Noget humor. Noget lidt mere excentrisk. Han har før vist, at han har det i sig.

Hvem: Jacob Bellens. Hvad: »My Convictions«, A:Larm.