Kuldslået skønhed

»I’m just 22, I don’t mind dying,« lyder en af de mange bemærkelsesværdige linjer på det første album fra amerikanske EMA - en forkortelse for Erika M. Anderson.

EMA: »Past Life Martyred Saints« Fold sammen
Læs mere

Og »Past Life Martyred Saints«, som udspillet hedder, har forlængst skabt opmærksomhed om den amerikanske sanger og sangskriver. Og fuldt fortjent. Hvor stort, talentet vitterligt er, mærkes i den syv minutter lange åbner »Grey Ship«, som er på én gang er en både murrende og majestætisk triumf. Og med de samme midler som her - stemme, guitar og distortioneffekter - fremmaner de øvrige sange en lignende cool, kuldslået og urovækkende klangverden med mindelser om Sonic Youth og tidlige Hole-udspil. Men der er en ambient, svævende fornemmelse i sangene, som er EMAs egen. »Fuck you, California/You made me boring,« synger hun et sted. Hun må være rejst videre. For kedelig er hun på ingen måde.