Knirkende ener

Heidi Mortenson er ikke et nyt navn på den danske musikscene. Hun har heller ikke savnet ros. Hverken herhjemme eller udenlands.

Alligevel er det de færreste, der kender til hende, og om minialbummet »Mørk« vil ændre på det er nok tvivlsomt. Selv om det ville være fuldt fortjent.

De blot fem indslag på udspillet er nemlig af en såvel særegen som vanedannende karakter, hvor bastoner finder sammen med messinghorn og elektronik. Dertil kommer stoles knirken, orglers sukken og Mortensons på én gang præcise og henkastede stemme, som er en oplevelse at følge gennem forløbene - ikke mindst gennem finurligt fortrinlige »Dele af kroppen«.

Vel er albummet excentrisk, ja, avantgardistisk i omgangen med de populærmusikalske skabeloner, men det bærer sin egen smittende og umiddelbare skønhed med sig. Som bliver siddende. Meget længere end de fleste fuldlængdealbum.