Oscar Peterson Trio
The Complete Harold Arlen Song Books
Essential Jazz Classics/Jazzcup
Jazz er mange ting, men langt det meste af slagsen handler om nogle musikere, der har hentet et værk fra det, man kalder den store amerikanske sangbog. Og det spiller de så i en fastlagt og fastholdt takt og tonart med såvel melodi som – ikke mindst – improvisation over samme.
Interessant nok er de færreste af sangbogens værker tænkt som jazz. De er skrevet til musicals og film, ikke sjældent af komponister som George Gershwin, Irving Berlin og Cole Porter samt af Harold Arlen, som man måske er tilbøjelig til at glemme til trods for, at han er ophavsmand til udødelige værker som »Let’s Fall In Love«, »Stormy Weather » og »Over The Rainbow«.
Til de talrige jazzmusikere, der gennem årene har taget Harold Arlen under kærlig behandling, hører den legendariske canadiske pianist Oscar Peterson. Med sin trio indspillede han i 1954 et album med 12 Harold Arlen-sange, og fem år efter gentog han kunststykket– med hele ni gengangere. Uden at der dog var tale om en reprise.
Nu er de to LPer udsendt på en CD, og interessant nok har udgiveren valgt at åbne ballet med de 12 numre fra 1959. De leveres af Oscar Petersons mest berømte trio, altså den, der rummer bassisten Ray Brown og trommeslageren Ed Thigpen. Det betyder klart sagt en god gang råswingende jazz ud ad alle tangenter. Og dog?
Interessant nok varer samtlige numre mindre end tre minutter, og det er som om, trioen spiller på en mondæn spiserestaurant og har fået sat vide, at de på ingen måde må forstyrre gæsterne. Kort sagt – den store klaverløve fører sig frem på kattepoter, hvilket dog også kan tillægges, at han faktisk har så meget respekt for melodierne, at han ikke nænner at reformulere dem alt for meget. Men selvfølgeligt er det ikke kedeligt, det er kammerjazz på høj niveau, musikken gynger af sted, der er masser af ægte peterson’ske raffinementer, og selvfølgelig kommer det til at swinge.
Ikke desto mindre swinger det en kende mere, når vi hopper fem år tilbage i tiden – og fra stereo til mono – til den oprindelige Oscar Peterson Trio. Den omfatter også bassisten Ray Brown samt guitaristen Herb Ellis, hvis fjerlette akkompagnement og fine solospil lyser og løfter. Og dertil får værkerne bare lidt mere frihed, lidt mere luft under vingerne og tid til at folde sig ud.
Hvis man eksempelvis sammenligner de to udgaver af »Stormy Weather«, så spiller den oprindelige trio udpræget uhøjtideligt, mens Oscar Peterson i 1959-udgaven vælger at spille nummeret som en følsom ballade, dog med et indslag af dobbelttempo, som ret beset ikke rigtigt giver mening. Ja, generelt er 1954-LPen bare mere helstøbt.
Den nye CD er forsynet med et let kuriøst bonus-track fra 1953, hvor Peterson, Ellis og Brown fortolker »One For My Baby«. Her oplader pianisten nemlig sin røst. Og, ja, han kunne godt have skabt sig en karriere som sanger, men han prioriterede klaverspillet. Og det er man jo ikke snydt med.
