Klassikere kærtegnede både fødder og forstand

Al sport konvergerer mod boksning - og al orkestermusik peger hen mod »Bolero«. Tag ud og hør finkulturens festligste provokation i DR Koncerthuset denne eftermiddag!

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad gør »Bolero« så særlig i kulturhistorien?

Er det turen fra de små dryp på trommen til de øredøvende fanfarer?

DRs blå sukkerknald havde et svar mere til de tusinder af tilhørere torsdag aften.

Ravel skabte sit stykke i 1928 og var selv i tvivl om det. »Jeg har kun komponeret ét mester­værk. Desværre uden musik«, sagde han.

Men når Marc Soustrot leder DR SymfoniOrkestret igennem det, er det musik hele tiden. Rytmerne, melodierne, farverne har aldrig haft mere swing. »Boléro« går direkte i sjælelivet den aften.

Og mindst lige så fantastisk, at de andre numre ikke falder igennem:

Fire satser for blæsere alene af Henri Tomasi er et hit, hit, hit! Især finalens insisterende signal i hornene og den store trompetsolo.

Arnold Schönbergs gennembrudsværk fra 1899 for strygerne griber bagefter som en sen Wagner: Aftnens dirigent kan på én eller anden måde finde vellyden i al musik. En krog, en sprække - og man har Hollywood i ørerne.

Og hvem havde ventet noget særligt af Chaussons sange fra samme tid Anna Caterina Antonacci var sprunget ind for en gravid­meldt kollega og vendte skuffelse til guf. Hendes stemme er dybt karakteristisk og kan høres gennem det tykkeste orkestertæppe.

En stor aften. Uventet i hvert eneste minut. Forbløffende vedkommende og dejligt engageret fra musikernes side. Tag derud!