Med en titel som »Fuck Dance Let’s Art« kunne man nemt forledes til at tro, at Kasper Windings nye album er en prætentiøs omgang kunstmusik. Det er dog - heldigvis - langt fra tilfældet.
Okay, pladen har da sine kunstfærdige stunder - lyt bare til de temmelig irriterende interludes »Eenie Meenie Miny«, »Twinkle Twinkle« og den afsluttende »The Art Of Nothing«, der udelukkende udgøres af stilhed (præcis som John Cages knap 70 år gamle »4’33”«) - men overordnet er der tale om en ganske iørefaldende artpop-plade lavet i samarbejde med den noget yngre franske sangerinde Lola Delon.
Det postmoderne gadekryds af elementer, som den 60-årige Winding iklæder sine sange - soulede elektroniske beats, overdådig orkesterpop, jazzede saxofon-løb - minder sine steder ikke så lidt om newyorker-bandet TV On The Radio. Ikke helt tosset. Winding selv synger fantastisk, mens Lola Delon besidder en soulet omend noget anonym sødme.
Fin men ikke videre essentiel lytning.
Hvem: Kasper Winding
Hvad: »Fuck Dance Let's Art« (Sony Music)