Karen Busck i stærkt comeback

Efter otte års pladepause er den danske sangerinde tilbage i fin form på sit fjerde album »København«.

Karen Busck er tilbage med sit første album i otte år. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nogen, der kan huske Karen Busck? Dansk sangerinde bosat i Norge med okay tur i den tilbage i 00erne, hvor hun udgav tre dansksprogede popplader, senest »En Kærlighedsaffære« fra 2008.

Det er lang tid at være væk fra musikken.

Derfor er der også grund til at glæde sig over, at hun er tilbage med sit måske stærkeste album i karrieren, »København«. Pladen er blevet til i samarbejde med den svenske musiker og producer Tobias Fröberg, og det lader til at have været en rigtig god beslutning. Sammen har de lavet en rigtig fin popplade, der lykkes med at lyde tidløs og moderne på samme tid.

Sange som titelnummeret og »Jeg vil ikke være noget andet sted« er skønne uptempo-sager med dejligt svæv i produktionen og stærke melodier, der burde være selvskrevet til airplay på P4. I den anden ende af spektret finder man ballader som »Uden dig« og »Når min tid kommer«, der viser, at Karen Busck også behersker en mere eftertænksom følsomhed.

Et flot comeback.

Hvem: Karen Busck
Hvad: »København«