Haves: Prestigefyldt akademikeruddannelse. Drømmejob med en fed månedsløn. En stilfuldt indrettet lejlighed. Kulturel kapital og sofistiskeret smag. Chikt, ungdommeligt udseende med et minimum af appelsinhud og rynker. Spanskkundskaber på fortsætter-niveau og en flybillet til tangohovedstaden Buenos Aires.
Mangler: Prinsen på den hvide hest. Børn. Villa, Volvo og vovse. Smuk og elegant tangopartner (sidstnævnte kan med fordel være den samme som førstnævnte i denne kategori).
Ægteparret Sofie Bonde og Nils Torp, aka den naivistiske popduo Souvenirs, har på deres nye album, »Tangopartner«, allieret sig med forfatteren Lone Hørslev.
Albummet er en sangcyklus, hvis 12 sange er udformet som breve fra en moderne 37-årig singlekvinde, der befinder sig midt i en livskrise. Dér hvor det biologiske ur tikker, og panikken melder sin ankomst.
Og det selv om det på papiret virker, som om hun har alt .
Netop samspillet med Hørslevs pen virker frugtbart. Teksterne rummer det stilfærdige lune og de sørgmodige undertoner, som også præger forfatterens romaner samt hendes lyriske eskapader i musikprojekterne Er De Sjældne? og Mouritz/Hørslev.
Hovedpersonen har forskanset sig i Argentinas hovedstad. Herfra sender hun breve til sine småkiksede forældre (»70 er ingen alder« og »Pink«), til tidligere veninder og bekendte (»Bad Standing«, »Kære Solvej, Hej!« og »Bodil Underbo«), til ekskæresten, der har fundet en ny (»Sæbeøje«) og til ham den pæne, hun sidder »til spansk med hver eneste tirsdag«.
Det er ham, hun begærer i al hemmelighed, som »måske er tandlæge eller måske sergent«, ham hun inderligt drømmer om at læse lidt Lorca sammen med i romantisk tosomhed (titelnummeret og »Spansk Poesi«). Der skal jo som bekendt to til en tango.
Fermt og lækkert
Sammenlagt tegner teksterne en rammende karakteristik af en kvindetype, som man sagtens kan genkende.
En type, som med lidt god vilje kunne være Susanne, som Souvenirs skarpt portrætterede i landeplagen »Jeg hader Susanne«.
Hende, som måske alligevel ikke havde så meget succes endda?
Musikalsk akkompagneres de underspillede, hverdagspoetiske tekster af Torps spartanske og umiddelbare poparrangementer. Det er fermt, lækkert og uden store armbevægelser. Meget klassisk Souvenirs med andre ord.
Det lyder næsten, som om han ville kunne skrive musikken i søvne, så stilsikker fremstår den. Her kunne jeg godt ønske, at de afveg lidt fra skabelonen og viste lidt nye sider af sig selv rent musikalsk.
Den indvending hører dog til i petitesseafdelingen. »Tangopartner« er overvejende et herligt og lunt popbekendtskab.
Hvem: Souvenirs.
Hvad : »Tangopartner«, ArtPeople.
