Kærkommen fest gæst

Musik: JaConfetti: »The Rainbow Express«.I månedsvis har den lokale kvindeduo JaConfetti hærget radiobølgerne med den enerverende hitsingle »Hold Nu Kay«.

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Heldigvis er der andet og meget mere at hente på resten af Ane Trolle og Josephine Philips langspilsdebut. Nemlig en sammenkogt ret af humørfyldt, storswingende urbanmusik. Duvende baslinier, velanbragte blæsere, distinkte klikkende beats, grime- og electrosounds etc. hvirvles legesygt ind i jamaicanske farver og rytmer. På toppen af det hele ligger duoens vokaler og kæler for helheden. Philip er en glimrende sangerinde, men det er ikke overraskende Ane Trolles rustne, sensuelle vokalklang, der for alvor påkalder sig opmærksomhed. Tekstuniverset er helskørt, halvbanalt og kvartirriterende i længden, og en to-tre sange holder ikke, men ellers bør »The Rainbow Express« blive en kærkommen gæst til din næste fest.

Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.

Med venlig hilsen

Berlingske Tidendes Netredaktion