Raslende birketræer. Stille søer. Vidderne.
Jean Sibelius er komponisten med det russiske pas, det svenske modersmål og fornavnet a la franskmand – men samtidig sindbilledet på finsk nationalkarakter.
Han blev født få måneder efter Carl Nielsen og ville ligesom sin danske kollega være fyldt 150 i år. Musikkens verden har taget de to komponister lidt forskelligt til sig. Ikke så få udlændinge har set danskeren som det største navn.
»Hvis man kalder Sibelius god, så udhuler man standarden for musikalsk kvalitet,« sagde sociologen Theodor Adorno i 1930erne. Og avantgardisten og teoretikeren René Leibowitz gik endnu videre: Han kaldte kort og godt Sibelius for »verdens dårligste komponist«.
Vi hører ham ikke helt sådan længere. Jean Sibelius kunne rigtignok ikke følge med de yngre kolleger over i modernismen. Den store finne sagde stort set stop midt i 1920erne og skabte intet af betydning de sidste tre årtier af sit liv.
Men han ejer sin helt egen tone og passer kun dårligt ind i nogen af musikhistoriens skuffer.
Det skulle da lige være impressionismen! Sibelius’ mørke symfonier og en tonedigtning som den fantastiske »Tapiola« fra 1926 står i dag som monumenter over impressionismen på nordisk grund. Vi har ikke rigtigt nogen Debussy eller nogen Ravel på vore breddegrader, nordisk musik er sjældent helt så tåget eller helt så pyntet, men vi har Jean Sibelius.
14 CDer fra Deutsche Grammophon
»Sibelius Edition« er Deutsche Grammophons fejring af komponistens 150 år som Finlands kulturelle ikon nummer ét.
De i alt 14 CDer præsenterer alle de bedste indspilninger fra selskabets gigantiske arkiv. Især symfonierne nummer fire, fem og seks med Berlinerfilharmonikerne under Herbert von Karajan tåler indtil flere genhør.
Selskabets indspilninger af Sibelius’ værker er ikke verdens eneste. Hans koncert for violin og orkester kommer for eksempel med Anne-Sophie Mutter som solist – hvor salige David Oistrakh spillede den nok så stemningsfuldt.
Men når man hører Ungarns nationalorkester under ledelse af Jussi Jalas, kommer man tæt på kilden selv. Den finske dirigent var gift med en af Sibelius’ seks døtre.
Kernen i hans kunst
Selv om 14 CDer lyder af meget, kommer man ikke hele vejen rundt om hans kunst. På den anden side: Når vi hører Sibelius i dag, er det kun relativt få af hans værker – og vi gør det for en gangs skyld med rette. Hans symfonier, hans violinkoncert og hans tonedigtninger med »Tapiola« og »Finlandia« i spidsen forbliver kernen i hans kunst.
»Sibelius Edition« ligner af samme grund den bedst tænkelige introduktion til begynderen udi Finlands fantastiske orkestervirtuos – og giver samtidig kenderen lidt godt i form af eksempelvis strygekvartetten »Voces intimae« fra 1909 med Emerson String Quartet og hele 24 af hans sange med skønne Kim Borg og Tom Krause.
Hvem: Diverse orkestre og solister.
Hvad: 14 CDer med et bredt udsnit af Jean Sibelius’ værker.
Hvor: Deutsche Grammophon.
